- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
820

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

820

ROMSDAI.S AMT.

har da gjort den erfaring, at vandet bliver varmest, naar der
har været nedbor nok til at holde overfladelaget ferskt.

Er der f. eks. i begyndelsen af juli temmelig meget nedbør,
men senere solskin uafbrudt saa, kan temperaturen stige flere
grader paa en uge.

De poller, som findes i Romsdals amt, synes mest at være
skikket som fedepoller, ialfald kommer den 3’ngel, som udsættes
i pollerne i amtet fra Sulen i Nordre Bergenhus amt og Tysnes
i Søndre Bergenhus amt. Dog er der iagttaget en temperatur
op til 28 i Solavaagen paa Suløen.

At der er saa faa østers igjen langs vore kyster, tilskrives
og vistnok med grund, at der er taget for mange østers, saa at
der ikke er blevet nok moderdyr igjen. Det er vistnok en af
de vigtigste grunde, men det bor erindres, at østersen hos os
befinder sig ved sin nordgrændse; det er saavidt den trives i et
vand saavidt kjoligt, som det er hos os. En ringe forandring af
temperaturen i havet i enkelte aar vil hindre en rigelig
afsætning, og der er da vel grund til at antage, at nogle mindre
gunstige aar ved siden af for sterk fangst kan medvirke til en
hendøen af østerbestanden.

En del østerspoller og forekomster af østers er nedenfor omtalt.

Garsholshølen i Ulstein herred ved Hasund, som adskiller de
to øer Hareidlandet og Dimmø, har to aabninger, idet en smal rende
af nogle fods dybde forbinder bassinet med Lyngnesviken i nord,
og mod syd er der en temmelig bred, men meget grund aabning
til Botneviken. Pollen er indtil 19 m. dyb.

Der har tidligere været en mængde vildtvoksende østers i
og udenfor bassinet, og der er meget endnu. Der bliver ikke
indplantet osters andetstedsfra.

Solavaagen paa Suløen er en af de største østerspoller.
LæDgden er 700 m. eller mere og bredden 400 m.; dybden er
en 8—9 m., og bunden er temmelig jevn med meget sort mudder.
Renden er meget lang, næsten 1 km., og saa grund, at man kun
kan slippe igjennem med en liden færingsbaad ved høivand. Om
vinteren ligger der ofte tvk is, som kan holde sig længe.

Yngel blev sat ind i pollen i 1901. Temperaturen har ofte
været høi om sommeren, i 1901 endog oppe i 28°. Der har fundet
endel gydning sted; baade i 1902 og 1903 var der afsat noget yngel.

I denne poll har fiskerne i sin tid optaget østers for at
benytte dem som agn.

Kattavaagen ved Borgund kirke er ca. 300 m. lang, med blødt
mudder paa bunden. Indløbet fra sjøen er meget grundt og kun
faa meter bredt; men strømmen er ganske sterk, saaledes at
vandudvekslingen ingenlunde er liden. Her er udplantet yngel,
der voksede og trivedes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0842.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free