Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
821
Sams/jorden gaar mod syd fra Harøfjorden i Romsdalen.
Nogle kilometer fra indgangen snevrer fjorden ind; der kommer
man gjennem en smal og kroget rende ind i en meget stor poll.
Renden er omtrent 100 m. lang og bare et par favne dyb. Pollen
siges at være over 50 m. dyb.
I pollen og i renden er der mange vildtvoksende østers.
Det er udsat yngel, som viser jevn vækst.
Vaagstrandspollen i Vaage paa sydsiden af Romsdalsfjorden
er omtrent 11/g km. lang og omtrent 400 m. bred, med dybder
paa optil 10 m. Renden er et par hundrede meter lang og
ganske grund. Vandet i overfladen er ganske ferskt, da der
kommer meget vand i bækkene.
Der har været rig bestand af vildtvoksende østers, men nu
er der lidet igjen. Udplantning af yngel begyndte i 1902.
Hendøpollen paa Hendøen nordenfor Hustadvikeu i Bremsnes
er omgivet af temmelig høit fjeld, tildels med myrlændt terræn.
Pollen er vel 4 m. dyb og staar i forbindelse med sjøen gjennem
en kort, smal rende, som ligger tør ved lavvand. I 1880-aarene
blev der bygget en dæmning i indløbet med tanke paa østersavl,
men pollen har ikke- været i drift.
Uranpollen eller Gulkjønnapollen paa Langøen i Bremsnes er
omtrent 800 m. lang, 400 m. bred og indtil 8 m. dyb. Den
staar i forbindelse med havet paa vestsiden af øen. Indløbet
er nu stængt ved 3 mure og ligger næsten tørt ved lavvand.
Bunden bestaar overveiende af sand, med lidt mudder paa enkelte
steder. Der er sjelden is over hele pollen om vinteren.
Østersopdrætning paabegyndtes i 1903.
Tidligere har der været en rig østersbestand langs
fjeldsiderne i pollen. Pollen antages at kunne egne sig til
opdræt-ning af østersyngel.
Kjelsund og Dragsund i Herø mellem Gurskøen og
Hareidlandet har, som paa saa mange andre steder mellem øerne i
Søndmør, tidligere havt mange vildtvoksende østers. I sundene
er der sterk strøm.
I strømmen ved Eggesbønes i Herø mellem Bergsøen og
Bø-landet har der for været mange østers, mest i fjæren, men ogsaa
paa dybere vand.
Flatevaagen i Vestnes er fra gammel tid indtil 1850 bekjendt
for sine østers; men der blev gravet en kanal fra gaarden
Furland til vaagen, og mudder lagde sig over den tidligere faste
bund. Her har været indplantet yngel, fæstet til tagsten, i 1901.
Ved Moldeholmerne ved Molde er yngel udsat i Sundene.
Noget egentligt bassin er der altsaa ikke, men stedet er alligevel
beskyttet mod storm og sjø. Der har i gamle dage været meget
vildtvoksende østers. Tilvæksten har været god.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
