- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
827

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKEHIKK.

827

naar varen er færclig, bliver det meste nu, som i aarhundreder,
sendt til Bergen.

Fisk, som skal virkes til klipfisk, maa efter at være vasket
og flekket lægges i salt, og dette sker i rummet af et fartøi eller
paa et pakhus.

Det meste af den klipfisk, som udfores fra Kristiansund,
kommer til byen i tørret tilstand, men store mængder af salt
fisk bliver dog tørret paa bjergene i byen og dens nærmeste
omegn. Disse tørrebjerge, som bestaar af runde granitknauser,
bliver, for de bruges til tørring af fisk, omhyggelig renset for
jord og græs, og om der senere spirer frem græs hist og her,
bliver dette fjernet, saa de er ganske nøgne og glatte.

Saltfiskeu vaskes i sjøvand og bliver baaret op og lagt slig, at
vandet kan rende af den; saa lægges fisken side om side udover
berget, hvor den gjerne bliver liggende, indtil den det tredje
dogn pakkes i stabler, der dækkes med et laag, og ved sin egen
tyngde udsættes for et pres. Torsken bliver gjentagne gange lagt
ud og stablet sammen, og eftersom veiret er, kan tørringen vare
fra 3—8 uger. Den færdige vare lagres i pakhuse sammen med
den fisk, som er kjøbt tørret (se beskrivelsen af Nordlauds amt,
bind II, side 100 ff.).

Tilvirkningen foregaar tildels i landdistrikterne ved fiskerne
selv, idet disse tager gevinst og tab paa første haand ved fiskens
afsætning som færdig handelsvare; tidligere solgte de sin fisk i
saltet eller tildels i rund eller usløiet tilstand til opkjøbere.

Leveren afhændes raa til brænderierne, der for det meste er
paa kjøbrnænds hænder. Efter hoveder og rygge er der god
efterspørgsel fra guanofabrikanter.

Fiskerne regner i almindelighed, at rognen skal betale det
til fisken medgaaede salt. Rognen maa behandles omhyggelig. Ved
sloiningen af fisken maa rognen ikke ristes eller skjæres, den bør
saltes straks, hvorved den beholder sin naturlige, friske farve.

Al løs eller gydefærdig rogn udsorteres og saltes for sig selv.
Løs rogn maa saltes sterkere end fast. Rognen bør helst saltes i
utætte tønder. Saltes rogn i bingo eller aabne kar, udsættes den
for luften og bliver tør og gul.

I pakboderne foregaar aaret rundt et betydeligt arbeide med
et stadigt tilsyn med den lagrede fisk og med sortering,
behandling og emballering for eksport. De forskjellige markeder
og tildels de enkelte kunder paa hvert sted har sin egen smag;
nogle vil have stor, andre mindre stor, nogle fed og andre mindre
fed fisk o.s.v.

Til Spanien og Portugal eksporteres fisken dels i løs vægt
og dels pakket i større eller mindre strieballer, undertiden ogsaa
i kasser. Til de oversjøiske markeder foregaar eksporten næsten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0849.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free