Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(828
ROMSDALS AMT.
udelukkende i kasser dels med dels uden blikemballage omkring
fisken.
Den klipfisk, som skal bruges til kassefisk, bliver bestandig
dobbelt tørret for afsendelsen. Om sommeren og i begyndelsen
af høsten foregaar denne eftertørring, naar veiret er godt, ude
paa bjergene; men udover høsten og vinteren sker den inde i
pakhusene, idet fisken hænges op efter sporen under taget.
Kassefisken bliver afveiet i den bestemte vægt, eftersom de
forskjellige markeder forlanger, og anbragt i kasserne, hvorefter
den presses ned ved hjælp af kraftige skruepresser, og naar saa
laaget er spigret paa, kvalitets- og modtagerens mærke er paasat,
er kassen færdig til afsendelse.
En egen sort kassefisk er den skind- og benfrie fisk. Dette
er udsøgt vare; skindet og rygbenet fjernes, arbeiderne faar stor
færdighed i dette, med en maskinkniv skjæres fisken op i smaa
stykker, som pakkes i blikkasser af forskjellig størrelse, der
tilloddes og etiketteres, hvorefter de pakkes i trækasser.
Undertiden sendes ogsaa hel fisk i tilloddede blikbokser,
ligesom sundmaver.
Omkring 1845 begyndte Nicolay H. Knucltzon i Kristiansund
at udfore klipfisk i kasser til Havana og senere til La
Plata-staterne og Brasilien.
Senere, i 1850-aarene, begyndte handelshuset Carl E.
Rønneberg & Sønner i Aalesund at udskibe klipfisk i kasser til Havana
og senere til Brasilien, ligesom ogsaa tørrede torskemaver i
blikkasser til forskjellige verdensdele, og efter 1876 tillige skind- og
benfri klipfisk i hermetiske blikkasser.
Klipfisken angribes ofte af mid.
Mid paa klipfisk er en mugsop, hvis bygning og udviklings
historie er kjendt. Den formerer sig ved et støvformet
mikroskopisk sporepulver, som fyger afsted i luften ved det svageste
vindpust, og det findes i mængde i pakboderne og i luften, hvor
klipfisk behandles. Den findes ikke i fisken selv, og den kan ikke
vokse paa fisken, uden det fine sporestov lægger sig paa den.
I lukkede rum kan sporestøvet dræbes ved svovlrøg.
Kr. Høye undersøgte den mærkelige egenskab hos
klipfisk-soppen, at den kan vokse paa sterkt saltholdige næringsstoffer.
Den trives bedst, naar vædsken indeholder omkring 10 pct. salt.
Høye fandt, at sporestøvet forekom i mængder overalt i
pakboderne, i luften og paa gulv og vægge, overalt, hvor fisk
behandles ; paa tørrepladsene fandt han ogsaa sporer, men om
vinteren, naar pladsen i længere tid ikke havde været benj’ttet,
kvinde den være fri for sopsporer. Salt, som har været lagret i
pakboderne, kan indeholde store mængder af spiredygtige sporer;
men direkte hjemfort salt er i almindelighed sopfrit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
