Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(846
ROMSDALS AMT.
da forvandles de til sten». I Kongespeilet findes beretningen
sammen med fabler fra Irland af samme art og er vistnok laant
fra udenlandske kilder, dog er vel tillægget om stedet
«Bjørke-dalsmyr indenlandsk; ogsaa Historia Norvegiae henviser til en
gaard paa Søndmør.
I Bjørkedalen findes der ikke nogen «myr», som bærer eller
med rette kunde bære navnet Bjørkedalsmyr.
Peder Claussøn gjengiver Kongespeilet paa en eiendommelig
maade, idet lian siger: «Der skrifuis ndi en gammel Bog, kaldis
speculum regale, at paa Søndmør ligger et moratz eller myrkier,
kaldis Biorkedalsmyr, udi huilcken om Mand nedsticker en
Heslekep, da blifuer den til en Huedsten inden 3 Aar, saa meget
som i Jorden staar, oc det andet blifuer Træ som staar ofuer
Jorden, oc der voxer Elletræ nock i samme Kier, som icke
for-vandlis om det stickes i Jorden.» I Kongespeilet tales der
hverken om hassel eller ei eller hvedsted, saa at disse ord er
tilsatte af oversætteren; han har rimeligvis læst hvatki tré som
«heslitré».
Pontoppidan kjendte beretningen fra Ramus («Norges
Beskrivelse», Kjøbenhavn 1715) og betvilede den; han forhørte sig hos
sognepræsten i Volden (Iver Munthe) og mener, at man har taget
«amiant» (o: asbest), der findes i et fjeld nær Bjørkedal, for
forstenet træ, og han siger at denne amiant ikke findes i myren,
men udenfor den.
Asbest forekommer i Bjørkedalen, og det er, som berørt, vel
denne, som er taget for forstenet træ.
Præsten Hans Strøm reiste i 1757 til Bjørkedalen, som han
siger, ikke i haab om at linde forstenede hasselkjeppe, thi det
viste jeg nok var forgjæves, men blot for at se den myr, som
var kommen i saa stort et udraab. >
Det var efter Strøm paa Store Bjørkedal, at den bekjendte
Bjorkedalsmj’r egentlig skulde være at finde.
Gaardens opsiddere meddelte i 1757, at de ofte havde hort
tale om en myr med nævnte egenskaber, ja endog selv læst
noget om den i Rami «Norges beskrivelse», men hverken af egen
erfaring eller af deres ældste forfædres beretninger havde de
faaet ringeste kundskab om, hvor den egentlig skulde være at finde.
Strøm bemærker, at de foregivne petrefakta var intet andet
end stykker af amiantsten eller, som vore bønder kalder den,
træsten; denne forekom sjelden eller aldrig i myrer, men enten i
elvene blandt andre stene eller i visse urer; især paa et sted en
fjerdings vei ovenfor gaarden skulde findes et meget stort stykke
af den omtalte stenart, men samme var alt for tyk til at kunne
have sin oprindelse af hasseltræ og til at være et petrificeret
stykke træ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
