Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
847
Husflid og industri.
I ældre tid virkedes det allermeste af, hvad der trængtes
af arbeidsredskaber, fiskeredskaber, klæder og baade, inden amtets
grændser. Det var næsten nødvendigt, at saa skede paa en tid,
da der ingen fabrikdrift var, og da forbindelsen med andre lande
var besværlig. Af Strøms’ beskrivelse af Søndmør kan sees, at
saa var tilfælde. Vadmel, der brugtes til klæder baade for mænd
og kvinder, tilvirkedes overalt, undtagen paa enkelte steder, hvor
man ikke havde tilstrækkelig uld og maatte kjøbe vadmel af
naboer eller af oplændinger paa Romsdals marked. Nogle steder
brugte dog mandfolkene grovt klæde, som i byerne kjøbtes næsten
for samme pris som vadmel. Forskjellige udenlandske tøier
kjøbtes af kvinderne, som altid til stas maatte have røde
klædes-skjørter.
De gjenstande, som tilvirkedes ved husflidsarbeide, og som
var gjenstand for salg, var ikke mange.
Fra Norddalen skriver Strøm, at de unge bønderkarle viste
meget gode prøver endog af fint arbeide, penneknive med
messingskafter, net smedede, støbte og udgravede, saa de ikke uden
vanskelighed skulde kunne skilles fra de nürnbergske eller andre
udenlandske knive.
Folk i Norddalen var i almindelighed meget arbeidsomme og
særdeles hændige, mandfolkene i at smede, snedkre, dreie, bodkre
og danne allehaande trækar, og kvindekjønnet i at væve lærreder,
stoffer og adskillige slags uldne tøier, at se til som
kallemanker og bomuldstøier, af væv og farve saa smukke, at de let
kunde tages for udenlandske fabrikvarer. Forskjellige maader at
farve paa var og især i brug blandt disse folk, der gjorde sig
megen flid med at samle de fornødne vækster i rette tid og
berede dem til farver, især den røde farve, som enten toges af
fægre og sattes her altid paa mandfolkets undertrøier, eller og af
hvidkork, som før mere end da blev tillaget i temmelig stor
mænge, og i form af smaa runde kager, her kaldte korkekager,
med hvilke man drev en liden handel.
I «Budstikken» for 1814 er der en beretning om hus-fabrik
og konst-flidens tilstand, og her berettes det fra Romsdals amt,
at en smed i Surendalen forarbeidede for hele bygden allehaande
redskaber af jern og kobber. Han kunde være istand til at
forsyne de omliggende distrikter med ljaaer, rævesakse, sage og
agerdyrkningsredskaber.
I Surendalen var der adskillige knappestøbere og en, som
forstod at indsætte vinduer med træspiler istedetfor kit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
