Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
851
saliges i Kristiansund, 15 000 til 20 000 kasser aarlig fra
Rindal en.
Paa andre steder i Nordmør arbeides der ogsaa en del
fiske-kasser, og i Surendalen og Rindalen reisekjærrer og karioler.
Hvad der tilvirkes til salg ved husflid og haandværkere er
i mange herreder lidet eller intet.
I Rjorkedalen i Volden i Søndmør bygges fiskebaade og
smaabaade til salg i mængde; i Norddalen sælges noget møbler,
i Søkkelven og Ørskog lidt møbler og i Skodje endel tønder.
Til udenbygds sælges i Romsdal fogderi endel fiskebaade og
havbaade fra Sylte og Vestnes; klæder og sko sælges ogsaa fra Eid
og Veø, samt agerbrugsredskaber fra Vold, og endel møbler fra
Bolsø.
I Nordmør sælges lidt møbler fra Strømsneset.
Brænding af tareaske. Tarebrændingen har i de sidste 20 aar
udviklet sig til en bedrift med betydelige indtægter. Det er ikke
nogen ny bedrift her i amtet; den er 150 aar gammel og har
havt sine vanskeligheder at kjæmpe med.
Fiskerne, som i hver ny bedrift paa eller ved havet ser sig
forurettet i sin næring, optraadte voldsomt mod tarebrændingen,
de troede, at den fordrev fisken fra land.
Tareaske er her i amtet brugt først til udvinding af
kogsalt, senere blev tareasken handelsprodukt paa grund af dens
indhold af soda, og endelig i den sidste menneskealder er her
brændt tare til fremstilling af jod.
I gammel tid tilvirkedes som nævnt kogsalt at tareaske, og
efter Arnnt Berntsen var i 1656 en tønde saltaskes værdi regnet
lig 3 skpd. byg fyensk maal.
En mand kunde om sommeren brænde 8 tdr. aske, hvoraf
man flk 1 td. salt.
Først i det 18de. aarhundrede forsøgte en skotsk skipper at
udføre tareaske, men det viste sig, at det da var forbudt at
indføre denne aske til England, da Skotland havde faaet privilegium
herpaa.
En kapellan paa Veø i Romsdal, Lars Barhow, «en curieus
mand, som har lagt sig efter adskillige nyttige videnskaber», flk
i 1732 en skotsk skipper til at smugle Vs tønde ind i England;
den blev betalt med 4Vs rdl.
F. Hveding i Trondhjem foreslog i 1748 at anlægge et
glaspusteri ved kysten nordenfjelds og at benytte tang som ved den
skotske kyst. I 1751 bad Hveding kapellanen paa Veø Barhow
om at gjøre forsøg med tangbrænding. Men bønderne vilde ikke,
og Barhow lod sine tjenestefolk gjöre et forsøg, og sendte en
tønde aske til glasfabriken i Kristiania. Hveding lod i 1753 to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
