Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
852
HOMSDALS AMI
mand paa sine gaarde i Aafjorden brænde 34 tønder eller 5 00’ >
pund aske, der senere i 1755 blev sendt til Kristiania. Hveding
beretter, at brugen af tangaske til glaspusteri blev sat i værk
med held. Brugen af tangaske til glasfabrikationen havde man
i Norge lært af skotter og englændere.
Generalauditør Peter Frederich Koren, byfoged i Kristiansund.
opmuntrede i 1762 eller 1763 opsidderne paa Smølen og
omliggende øer til at brænde taug, og det blev senere en bedrift her.
Tangaske udførtes første gang fra Kristiansund i 1757.
Udførselen af tangaske fra Kristiansund udgjorde i 1793
216 000 kg., i 1796 404 000 kg., i 1800 1 136 000 kg. I dette
aar ansloges værdien til over 25 000 rigsdaler (ä kr. 3.08) eller til
over 7 7 000 kr. Værdien af tangaske har efter dette dengang
været 6 til 7 øre pr. kg., en værdi, som vistnok kommer nær
den grundpris, som nu ansees for rimelig, 6 øre pr. kg. aske med
et indhold af 1 pct. jod, men her bør det erindres, at pengene
dengang havde meget større værdi, saa brænding af fang har
lønnet sig bedre i 1800 end nu.
Prisen paa tangaske var i 1792 5 til 6 rigsdaler pr. I 000
pund, eller 3 til 3.6 øre pr. kg., steg saa til 6 og 7.2 øre pr.
kg., og i tre til fire aar til 9 og 9.6 øre.
I 1814—15 udgjorde udforselen fra Kristiansund 89 000 kg.
Ogsaa fra Molde udførtes tareaske, i 1800 485 000 kg. og
i 1812—14 170000 kg.
Baade i Frankrige, Skotland og Norge klagedes der tidlig
over, at røg fra tangaskebrændingen hindrede fiskerierne.
Derfor blev tangbrænding forbudt 1765 i Stavanger amt, men
13—14 aar senere blev forbudet hævet.
Nogle gaardeiere ud mod havet nær Kristiansund leiede folk
især fra Romsdalen for at brænde taug.
I 1779 klagede fiskerne til øvrigheden. Tangbrænding var
til ubodelig skade i deres næring, og den ulidelige stank og røg
fordrev fisken fra land.
1 Kvernes og Bud ophorte brændingen, idet folk hindredes
i at brænde endog med magt i 1797; men smølenværingerne
vedblev, og i 1804 drog store flokke af bønder fra Grip og Kvernes
derop og ødelagde ildstederne og kastede asken og den opsamlede
tang i havet. De skadelidte søgte sin ret ved domstolene, men
kunde ingen erstatning faa; tvertimod indskrænkedes brændingen
ved en kancelliresolution; men paa Smølen standsede man
alligevel ikke, og i de følgende aar udførtes endnu noget.
Der kom en kgl. resi. af 8de februar 1804, der bemyndigede
stiftamtmændene i Trondhjems og Bergens stifter og amtmanden
i Romsdals amt til at forbyde tangaskebrændingen paa enkelte
steder for at berolige almuen, dog kun indtil 1ste april 1805.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
