Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI. 275
Ved kgl. resi. af 15de marts 1805 forlængedes tiden til Iste
april 1806.
Professor Rathke reiste i Norge i 1800—1802 for at studere
fiskerierne, og han beretter om denne strid om tangbrændingen.
I egnen mellem Haraldsund og Borgund var man begyndt
at brænde tangaske. Kn heftig strid om denne brænding brod
ud paa Nordmør. Da Rathke reiste, var det stille; inan brændte
tang i mængde og havde tillige godt sildefiske. En gaardbruger
tillod bønderne at skjære tangen for 8 skilling af hver vog eller
18 kg. tangaske, der udbragtes, og dette beløb sig til over
20 rigsdaler.
Man flødede tangen ved at binde sammen enderne af et
taug og vikle om det de større buske af blæretang, forat det
skulde flyde; derpaa hobedes sammen den afskaarne tang i denne
kreds, indtil det blev højvande; en baad tog det saa paa
slæbe-taug til det sted, hvor det brændtes.
Prisen for tangaske var lav, saa arbeidet overlodes til fattige
folk. 1 vog eller 18 kg. blev betalt med 24 eller 28 skilling.
Man brændte tang paa aaben mark i gruber, grøfter eller
indhegninger af sten paa en meget ufuldkommen maade.
Fiskerne her ønskede ikke tangbrændingen afskaffet, da de
ikke vidste, hvordan det vilde gaa dem, om de ikke havde
tangbrændingen til hjælp, saalænge torskefisket var saa daarligt.
Nogle paastod, at røgen var skadelig for sildefisket, men da
sildefisket trods den hyppige tangbrænding var heldigt, saa hørtes
ikke denne indvending.
Tangbrændingen var bleven en herlighed ved gaardene;
adskillige fattige fik sin underholdning ved brændingen. Bønder
fra Romsdals fogderi reiste ofte i sommermaanederne til
nabo-fogderierne Nordmør og Søndmør for som dagleiere at brænde
tangaske for 24—32 skill, i dagløn.
Klagen over røgens skadelige indflydelse paa fiskerierne ansaa
Rathke for urimelig; og vaarflsket, over hvilket der især klagedes,
foregik paa en aarstid, da tang ikke brændtes, og sommerfisket
i’fter lange, torsk og kveite foregik paa saa mange favnes dybde,
at røgen umulig kunde have anden indflydelse end paa nogle
steder at hindre fiskeren i at gjenfinde sine fiskepladser.
Striden om tangbrændingens skadelighed var i en række af
aar før og efter 1800 meget heftig og lidenskaberne var oppe.
Christen Henriksen Pram, født 1756, død 1821, foretog i aarene
1804—06 reiser i Norge for at studere landets næringsveie, og
han flk det hverv at undersøge tangbrændingens indflydelse
paa fiskerierne. Han afgav en vidtløftig erklæring og var vel
den, som udvirkede, at tangbrænding fremdeles kunde forbydes
af amtmændene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
