Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
855
værker som til Storbritannien, fornemmelig til Newcastle og
Liverpool.
I 1817 beskjæftigede ingen sig mere med tangaskebrænding
paa grund af deti fordom, at den ikke alene skulde skade
fiskerierne, men ogsaa jordens vækster.
Helt ophort synes tangbrændingen ikke at have været
omkring 1830. Kraft skriver omkring 1832:
De fleste jorddyrkere og fiskere bærer endnu samme had som
for mod tangaskebrændingen, de sidste dog mere end de første.
I en række af aar har nu tilladelsen til at brænde tangaske været
indskrænket til vintermaanederne, nemlig fra begyndelsen af
oktober til udgangen af april, men i den aarstid falder det meget
besværligt at beskjæftige sig med denne syssel. Dog brændes
endnu nogen tangaske paa Smølen og deromkring.
Om Søndmors tangaskebrænding skriver Kraft, at den allerede
fra fortiden af havde været bekjendt i fogderiet; især efter fiskets
ophør mod slutningen af det 18de aarhundrede blev det en ikke
uvigtig næringsvei for fiskebygderne i Borgund, Haram og Hero
præstegjeld og afgav et temmelig betydeligt produkt. Flere klager
over, at tangrøgen skulde være skadelig for fiskerierne,
foranledigede fra 1804 en indskrænkning i denne næringsvei, hvorved
den efterhaanden aftog, dog uden ganske at ophøre. For
nærværende tid (omkring 1832) er tangaskebrændingen tilladt det
hele aar igjennem, undtagen i juli, august og september maaneder;
men ligesom fiskerierne i de senere aar efterhaanden er blevne
bedre, saaledes er ogsaa tangbrændingen drevet mindre og mindre.
Noget efter 1870-aarene blev tarebrændingen optaget igjen,
men nu for at anvendes til fremstilling af jod. Det var paa
Nordmor og Søndmør, fra Godo i syd til og med Hitteren i nord,
at der brændtes tare. De første fabriker for jod blev her i landet
anlagt omkring 1873—74 i Kristiansund og senere i Trondhjem.
1 1879 anlagdes en jodfabrik i Bergen, der først fik aske
fra kyststrækningen mellem Bergen og Stad. Tare blev skaaret
rundt øer, holmer og skjær, men tarebrændingen paa denne
strækning fik ikke dengang større fart.
1 1881 begyndte man at udnytte de betydelige taremængder,
som strøm og sjøgang, især om vaaren, kaster paa land langs
Jæderen og Lister, den saakaldte drivtare, der hidtil for en mindre
del var brugt til gjødning. Tarebrændingen blev sat igang paa
Jæderen paa strækningen Vig— Haar og paa Lister fra Vesthassel
til Være ved Lister fyr og paa Listerraune, en liden o ca. 5 km.
fra kysten. Paa Jæderen leverede strandeierne i den første tid
taren kun mod betaling for læsset, og tørringen og brændingen
blev udført for dagløn. Befolkningen leverede senere asken til
en fast pris, som dengang udgjorde 5 øre pr. kg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
