- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
856

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7(856

ROMSDALS AMT.

I det første aar blev ikke brændt meget, ca. 140 ton
tare-aske til en værdi af ca. 7 000 kr. I 1904 blev fra Stavanger
udført til Skotland alene over 4 000 ton til en værdi af 360000
-380 000 kr.; den væsentligste del var brændt paa Jæderen og
Lister. Hertil kommer den tareaske, de indenlandske fabriker
fik herfra.

Dette bierhverv blev for adskillige paa Jæderen hovederhverv,
og tarebrændingen tog fart. Skotterne har de største fabriker,
og der er af jodsyndikatet, et verdenssyndikat, indrømmet
skotterne den største produktion af jod paa bekostning af den norske
produktion. Den rige forekomst af tare langs Jæderens og Listers
kyst, blev for skotterne en god tilvækst til de sterkt afhøstede
irske og skotske kyster.

Paa vestsiden af Karmøen tog ogsaa tarebrændingen fart.
Strandeierne her vilde ikke tillade opsidderne at brænde tare;
men de havde tidligere havt ret til at anvende taren til gjødning.
Opsidderne og deres husstand klagede da over, at de blev syge
af den t.arerøg, der strøg hen over landet, og der blev et forbud
mod tarebrænding paa Karmøen gjennem lov bekræftet ved kgl.
resolution. Kampen mellem opsiddere og standsiddere førte til
et kompromis, og loven blev efter nogle aars forløb ophævet.

Fra slutten af 1880-aarene var tarebrænding igang fra
Farsund (Lushavn) i syd til opimod Folden i nord.

Man mener, at tårens jodmængde vokser med breddegraden.
Det gjennemsnitlige indhold af jod i taren (laminaria digitata) mellem
44de og 77de breddegrad er meget forskjellig, men mængden af
jod stiger mod nord, som disse tal visei:

Cuderillo paa nordkysten af Spanien 0.376 pct. jod.

Finisterre..........1.140 -—»—

Nordkysten af Skotland..........1.270 —»—

Lister......................1.395 —»—

Kinn......................1.540 —»—

Vesteraalen..................1.730 —»—

I Nordland tog tarebrændingen først senere fart. Den tare,
som nu brændes der, er for en del drivtare, men bliver ogsaa
i store mængder skaaret, hvad der i Nordland falder lettere end
sydpaa, da der er stor forskjel mellem flod og fjære.

Det er kun mindre strækninger af kysten i det sydlige Norge,
hvor tarebrænding ikke foregaar, men i hele Helgeland og
Finmarken er den mindre paaagtet.

Det er «tare» og ikke «tang», som skal brændes, og
forskjellen mellem fare og tang kjender hele kystbefolkningen.
Tare-arterne er forskjellige indenskjærs og udenskjærs, paa grundt som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0878.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free