Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
861
ialt 15 anlæg, hvor der tilsammen i 1905 er hygget 129 nye
baade til en samlet værdi af ca. 45 500 kr.
I Nordmør: 1 anlæg i Kvernes og 1 i Kornstad, hvor der
tilsammen i 1905 er bygget 8 nye baade til en værdi af 720 kr.
Forøvrigt drives baadbyggeri som husflid i Tingvold, Sureudalen
og Halse.
Tjærebrænding har været drevet i alle amtets fogderier. Strøm
beskriver, hvorledes man bar sig aa paa Søndmør. Man huggede
de opgravede rødder istykker, bandt dem med vidjer fast til nogle
stænger, som reistes op i veiret, og saa tørredes rødderne. Til
tjærehjell udvalgtes en jordvold eller bakke, paa siden af den
groves en horisontal underjordisk gang af 1 favns længde eller
lidt mere og omtrent af mands høide. Derefter groves i bakken
ovenfor et rundt tragtformet hul, og midten af dette gik ned til
den underjordiske gang. I bunden af tragten lagdes et stort
træfad, og igjennem fadet sattes en træstage; de tørrede rødder
kastedes omkring denne og stabledes uden orden ; derefter
dækkedes vel med torv. Alt dette kaldtes en tjærehjell. Rødderne
antændtes, og tjæren samledes i fadet og ved stagen. Eftersom
tjæren samlede sig, lettedes stagen op, og tjæren løb ud og ned til
den underjordiske gang, hvor der var en rende, og fra renden
flød tjæren i en tønde; naar den var fyldt, lagdes en ny tønde
under renden, og dette fortsattes, saalænge der kom tjære.
Tjære-rodderne var paa mange steder helt udryddede i Strøms tid, og
tjærebrændingen maatte derfor af sig selv høre op; paa nogle
steder var der endnu en del rødder.
Paa Nordmør virkedes i Schønings tid en hel del tjære af
furuskogene og af de mange steder, især paa øerne og langs
sjøsiden, gjenstaaende rødder. Tjæren solgtes i Kristiansund, men
det var en ufordelagtig haandtering, naar tønden af tjæren ikke
betaltes med mere end 2—2Va rdlr. i 1765. Senere betaltes den
dobbelt saa høit.
I Romsdal fogderi brændtes tjære mest i Bolsø, Akerø og
Yeø. Tidligere var bedriften ret betydelig. Enkelte aar udførtes
fra Molde 3 000 tdr. tjære og i aaret 1800 2 618 tdr.
Betydeligere var tjærebrændingen paa Nordmør, hvor der under den
nordamerikanske frihedskrig udførtes aarlig 6 000 tdr. tjære og
mere, hvoraf det meste var tilvirket i Romsdals amt.
Tjærebrændingen aftog, eftersom der blev daarligere tilgang
paa furuskog og rødder.
Isskjæring. I Søndmør har skjæring af is været drevet i de
senere aar som en ganske lønnende forretning paa forskjellige steder
i det ytre distrikt. Meget is anvendes til klaring af tran, til ising
af kveite, sild og anden fersk fisk. Det skaarne kvantum is i aaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
