Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(860
ROMSDALS AMT.
«bygger man de skiøne Sundmoersbaade». Særlig kjendt for
baadbyggeri er Bjørkedalen i Volden herred, og Strøm siger, at
indbyggerne der lagde megen vind paa baadbyggeri og lod alt
torskefiskeri fare.
I Volden byggedes smaa baade som seksringer først i det
18de aarhundrede. Omkring 1736 og senere begyndte de store
fiskerier med sei, sild og torsk i mængde, og da begyndte ogsaa
baadbyggeriet at tiltage; der byggedes først ikke større fjæringfar
end 18 å 19 alen, men mest byggedes færinger og
kjempe-færinger, da fisken var nær under landet. Disse gode fiskeaar
endte med aarene 1756 og 57, og fisken var længere fra landet,
og da begyndte de ogsaa at bygge større baade paa 20, 22, 23
ja 24 alen og derover. I slutningen af 1777 og begyndelsen af
1778 blev 30 saadanne baade eller otringer bygget paa Bjørkedal
og i Kile og desuden to fjæringfar.
Dette baadbyggeri omkring Bjørkedalsvatn fortsattes senere.
Kraft skriver, at her bygges næsten alle Søndmørs store baade
eller otringer lige indtil s/4 mil op fra sjøen.
Man antog, at af store baade, nemlig otringer og seksringer,
blev aarlig i de gode fiskeaar forfærdiget 30—40 stkr., og af
mindre baade, treaaringer og færinger, omtrent 300 stkr. Af
sidste slags forfærdigedes omkring 1832 aarlig omtrent et lige
antal, men da fiskerierne tog af, blev antallet af de større baade,
som hyggedes, kun 6—10 aarlig. Ogsaa af jægter og dæksfartøier
byggedes enkelte i Volden.
Baadbyggeriet i Volden tog opsving som følge af den sted
fundne overgang til en ny type for storbaaden, til de saakaldte
møringer, hvilke ansaaes hensigtsmæssigere end de ældre.
Størstedelen af Søndmør fik disse baade fra Volden, hvor der i 189<>
opgives at være afhændet 160 til en samlet værdi af 21 500 kr.
I Nordmør foregaar baadbyggeriet fornemmelig i Strømsneset,
Halse og Stangvik.
1 de senere aar har man i Bjørkedalen bygget skrog til
motor-baade samt doryer.
Baadbyggeri drives ogsaa i de andre fogderier, saaledes i
Romsdalen i Bolsø, Vestnes og Veø.
I Vaagø sogn i Akero byggedes baade, især otringer, der
brugtes til havfiskeriet. De var bekjendte som gode seilere med
brede forstævn, og var sterkere end de søndmørske.
I Nordmør er baadbyggeri drevet i Stangvik, Aure, Tingvold.
Halse og Strømsneset.
Om anlæg for baadbyggeri anføres i 1905:
I Søndmør: I Volden drives baadbyggeri som husflidsarbeide
uden noget egentligt anlæg for baadbyggeribedriften.
I Romsdal: 2 anlæg i Sylte, 8 i Vestnes, 2 i Veø, 3 i Bolsø,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
