Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
863
Senere kom haandsagen i brug; sagbrug drevet med vand
kjendte man her i landet først i det 16de aarhundrede.
Naar sagen, drevet med vand eller vind, er opfundet, vides
ikke med sikkerhed.
I Sverige blev de første «sagkværner» sat igang allerede
omkring aar 1470, hos os omkring 1530 eller noget tidligere. Fra
Drammens-egnen udbredte de sig med fart, saa et aarhundrede
senere var der henved et par tusen af dem i landet. Enhver
skogeier søgte at gjøre sig sine fosser nyttige paa denne maade,
hvis fossen ikke laa i altfor urimelig afstand fra sjøen. Kunsten
at virke bord med øksen blev aflægs. Endnu et stykke ud i det
17de aarhundrede opføres i toldlisterne stundom «hugne bord»
ved siden af «sagdelerne», men ved aarhundredets slutning er de
sidste eneraadende.
Udførselen af bord og planker var fra gammel tid belagt
med told, og ethvert sagbrug maatte efter aaret 1545 svare en
afgift (tiende).
I 1641 var der i Nordmør 69 sage. Sagbrugene deltes i
«flomsage» og «ba>,kkesage»; af de første var der 5 i Romsdal
fogderi i 1656 (3 i Fanne otting, 2 i Rødven) og 48 bækkesage.
I 1647 var der i Romsdal fogderi 8 sagmestre, men disses antal
svandt senere ind.
Amtmand Tønder angiver i midten af 18de aarhundrede 91
sage i Nordmør, de fleste var meget smaa; enkelte skar kun
50 bord om aaret, den største 2 000. I Romsdal opregnes 32, i
Søndmør kun 8.
Ved reskript af 6te september 1688 mistede mange hundrede
af det søndenfjeldske Norges sage retten til at skjære til udførsel.
Der var i hele landet 1 200 sage, hvorpaa der skares 6 389 700
stkr. bord efter eiernes opgave, som sandsynligvis er for liden.
De sage, som ikke blev nedlagt, maatte for fremtiden alene skjære
for det indenrigske behov, bygdesage. 664 sage beholdt retten
til at skjære for udlandets markeder.
Ved dette saakaldte sagbrugsreglement af 6te september 1688
fik hver sag sit bevilgede kvantum, eller der opstilledes en
uforanderlig grændse for den aarlige skur, som var forskjellig, fra
omkring 1 000 til 20 000 bord. Summen af samtlige bevilgede
kvanta udgjorde 3 600 000 bord. Til dette beløb skulde eksporten
indskrænkes. Det blev ogsaa forbudt sagenes eiere eller
forpagtere" at kjøbe mere sagtømmer, end hvad de behøvede til
sagens bevilgede kvantum.
Det blev pa.alagt bønderne at sælge sit sagtømmer til
sag-brugseierne, ikke til nogen mellemhandler.
Efterat Lille-Fosen eller Kristiansund havde faaet
kjøbstad-rettigheder, tiltog trælastudførselen noget, den var mellem 1751
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
