Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROMSDALS AMT
og 1755 omtrent 100 000 stkr. bord, mellem 1756 og 1760 136000.
Under den nordamerikanske frihedskrig var indforselen af det
kanadiske tømmer til England hindret ved krigen, og dette gav
handelen opsving, om end langtfra saa sterkt som i de
søndenfjeldske byer. 1782 udførtes lidt over 200 000, omkring 1800
250 000 stkr. bord. I begyndelsen af det 19de aarhundrede var
udforselen fra Kristiansund steget til henimod 600 000 bord.
Søndmør fogderis sage var i 1H32 alle bygdesage, tilsammen
28; 13 i Volden, 3 i Stranden, 5 i Nordalen, 2 i Ørskog og 5 i
Borgund præstegjeld.
Kraft angiver, at der i Romsdal fogderi i aaret 1815 var
34 sage, hvoraf de 13 havde bevilling til at skjære
udskibnings-bord. I 1832 var der 37 sage, skatlagte til en skjørsel af 368
tylvter tømmer. Af disse var 1 1 i Bolsø og 9 i Nesset præstegjeld.
Tømmerskogene i Nordmør underholdt 127 sage, der erlagde
sagskat til en skjørsel af 1435l/ä tylvter tommer; mange af disse
var meget ubetydelige. Fra sagene førtes bordene i jægter til
Kristiansund.
Søndmør havde i 1855 29 sagbrug, hvoraf 15 bygdesage.
Romsdal fogderi havde 12 privilegerede sagbrug.
I 1851—55 havde Nordmor i det hele 98 sage, som
sysselsatte 188 mand og tilvirkede 28 790 tylvter planker og 1050
tylvter hord, eller aarlig i gjennemsnit omtrent 5 700 tylvter planker
og 210 tylvter bord.
Af store sagbrug var der i 1871 kun to, det paa Follerøli
ved Sureudalsfjorden og et i Kjørsvikbugten, væsentlig beregnet paa
fabrikation af tøndestav.
I 1832 skriver Kraft om Søndmør, at af egentlige
fabrikanlæg haves ingen, undtagen en liden strømpefabrik med farveri
i Aalesund, samt et maadelig drevet teglværk paa gaarden Aurdal
i Søkkelven.
Fra Romsdal fogderi omtaler Kraft et ubetydeligt huevæveri
paa gaarden Mjelve i Bolsø; paa gaarden Eik i Veø var nogle
aar før 1832 indrettet en stampemølle og kornmølle samt smedje,
som dreves ved et hjul, den første indretning af dette slags i
amtet. Et teglbrænderi anlagdes 1813 paa Grøttøren under
gaarden Høljenes i Grytten, men blev senere nedlagt. I)er var i
fogderiet kun et ubetydeligt teglværk paa Moldegaard ved Molde.
Der var kun flomkværner i fogderiet.
I Nordmor var der i 1832 et teglbrænderi i Stangvik.
Af industrielle anlæg omkring 1860 paa Søndmør var der et
teglværk paa Aure i Søkkelven. I Søkkelven dreves desuden lidt
fabrikmæssig tilvikning af potaske. Af kornmøller var der to
større i Borgund, hvor der ogsaa var to større ølbryggerier og
et rebslageri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
