Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
877
slem og farlig reise, hvorunder de ofte bliver liggende veirfast i
laug tid paa klipperne med sine smaa baade (andre fartoier har
de ikke) og forsømmer og fortærer mere end deres varer er værd,
eller det, de skulde hente, synes det tjenligt at oprette etsteds,
enten paa Wädøø (Veø), en ø midt i Romsdalsfjordene, hvor de
engelske fordum havde sin stapel, og levningerne af deres kirker
og huse endnu kan sees, eller paa fastlandet ved Grytten, hvor
der aarlig holdes marked af folk fra Bergen, Søndmør og andre
steder, en by, dog uden privilegier som stapelplads.»
Allerede Fredrik II udstedte de første virkningsløse love
mod den overdrevne hugst.
Kristian IV søgte at standse sagbrugsindustriens vækst. Men
heller ikke hans bestræbelser bar frugt. Det gik som før til
enevoldsmagtens indførelse.
Kjøbstæderne og ladestedernes borgere skildrede faren for
afskogning med mørke farver, og Fredrik III forbød 30te juli
1662 ved reskript al direkte handelsforbindelse mellem bønder
og udlændinger. Foranstaltningen var vistnok paakrævet, fordi
den ubegrændsede salgsret var brugt paa en uforstandig maade
til at holde træets markedspris nede.
Salg af skogprodukter til udlandet blev altsaa et privilegium
for borgerstanden.
I 1662 blev det saaledes forbi med hollændernes frie
trælasthandel; al trælast skulde for fremtiden udfores fra
kjøbstæderne og de privilegerede ladesteder.
Indbyggerne ansaa handelen med hollænderne for særdeles
fordelagtig. I 1733 søgte folk paa Nordmør frihed til at losse
korn i Fosen (nu Kristiansund). Her heder det, «at i forrige tider
kom skibene for hver mands stuedor, de bragte rede penge med,
og bød den ene over den anden. Da var det gode tider,
fiskerierne fordelagtige, skogene i god stand» etc.
Gamle sagu om hollændernes handel med trælast fra Søndmør
har holdt sig, og enkelte stedsnavne er levninger om skotternes
og hollændernes handel.
Skottebjerget, heder det hos Strøm, skal efter de flestes
mening bære navn af skotterne eller skotlænderne, som i de ældre
tider siges at have drevet sterk tommerhandling paa Søndmør,
og især at have havt et oplag af tømmer paa dette sted.
Skotterne skulde have havt ladepladse paa Skottebjerget i
Borgund, ved Skottehammeren ved Veblungsnes; hollænderne paa
Spjelkavik ved Storfjorden og Skibshavnen i Aure.
Skibmanden er navnet paa en ager straks nedenfor kirken i
Skodje, og den angives at kaldes saa af følgende grund: Paa
den tid, da skotter og hollændere seilede til Søndmør, holdt de
oftest til ved Langskibsøen. Herfra reiste en hollandsk kaptein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
