- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
876

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7(876

ROMSDALS AMT.

Det heder i 11>40, at Nils Christensen, der da kaldes den «forrige
tolder», for nogen tid siden havde ladet anbringe 4 ringe i
Lille-Fosens havn til brug for de hollandske skibe. Afgifterne af disse
ringe skulde tilflyde Trondhjems tugthus.

Af de 55 skibe, som anløb Molde i 1647, var 21 skotter og
15 hollændere, desuden 3 danske og nogle faa fra Englaud og
Hamburg.

Handelen foregik paa denne tid i det 17de aarhundrede
saaledes: Trælast og fedevarer afhændedes til fremmede, disse
maatte ikke indfore nogen vare; fisken gik til kjøbstæderne, som
havde privilegium paa at forsyne distriktet med alle
fornodenheds-gjenstande.

Molde var paa denne tid toldsted, og det var vanskeligt fra
Molde toldsted at holde opsyn med de toldpligtige fartoier, som
lob ind i fjordene. I 1653 blev det paabudt, at alle skibe til
Romsdalen skulde ankre i det rette ladested i Romsdal, Molde
kaldet.

De fleste fartøier kom i ballast og gik med trælast, fra 36
til 258 tylvter pr. fartoi, samt med ved, der betaltes med 1 mark
favnen. De fremmedes handel indskrænkedes til trælasten,
danskerne førte salt, mel,I korn og malt til Molde og tog fiskevarer
tilbage; i 1633 gik saaledes 5 danske fartøier tilbage med sild
og saltfisk.

1 1658 afstodes Trondhjems len, hvortil Nordmør og Romsdal
hørte, til Sverige, men det var inden aarets udgang gjenvundet. En
beretning afgaves af friherre Lorentz Creutz. der havde taget lenet
i besiddelse paa Karl Gustafs vegne i 1659; man gjorde i Sverige
fremdeles regning paa at faa det tilbage ved krigens ende.
«Fosen udi Nordmor» omtales som det sted, hvor tolden
erlægges. (

I indberetningen heder det om Romsdalen:

«Saaledes er Romsdalens havne og toldsteder beliggende, at
fra havet ind i den store Romsdalsfjord, omkring hvilken hele
Romsdal for det meste ligger, og did skibene kan gaa ind, er
ikke mere end to indløb foruden Bjørnsund, som stikker ind fra
havet. Det ene heder Hiskesund, Va fjerding bredt, det andet
Bredsund, 1 fjerding bredt. Ved omtalte fjord ligger et lidet
sted, Moldø (o: Molde), hvor en hob trondhjemske borgere og
andre «strykande» har nedsat sig og driver handel baade med
landsfolket i Romsdal og en stor del af Nordmør og Tingvold,
og med de fremmede, udskibende bord eller planker, tjære, fisk,
tran, skind og andet mere, hvilken handel er til ikke ringe skade
for Trondhjem ; ligeledes andre udliggere, hvoraf hele landet paa
alle kanter er fuldt. For at hixidre dette, da de varer, som
kommer fra Romsdal, har for lang vei til Trondhjem med 27 mils

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0898.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free