Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEI. OG SKIBSFAHT. 1
Det var ikke godt at forene alle de stridende interesser:
Kongernes politik var at opretholde byernes privilegier ligeoverfor
landbefolkningen, men denne maatte faa udnytte sine
hjælpekilder, saa ikke omsætningen hindredes; derfor slåp man de
fremmede til; men disse maatte ikke faa altfor frit samkvem,
ellers gik det ud over kjøbstæderne. Disse igjen var skinsyge
paa hverandre, og tillige paa de nye byer, som kom op i amtet.
Følgen af alt dette var en række forordninger, der dels slappede
dels strammede baandene, eftersom tilstanden blev for mislig,
eller eftersom de stridende parter formaaede at gjøre sine
interesser gjældende.
De norske kjøbstæder var ikke sterke nok til at drage
handelen til sig, men klagede stadig hos regjeringen over «den
konfuse tilstand», hvori handelen var kommet. Regjeringen var uftest
imødekommende mod byerne ved at stadfæste og udvide deres
privilegier, saa hver by fik sit særskilte, store handelsdistrikt.
Saaledes skulde Trondhjem have al handel paa de fire sjølen.
Bønderne klagede over sin forarmelse og søgte ikke helt med
urette grunden i Trondhjems forrettigheder. Regjeringens
privilegier for byerne bragte nød over landet, ikke mindst i disse egne,
hvor afstanden til kjøbstaden var saa stor. Amtmand Soelgaard
ndtalte i 1731, at amtets indvaanere havde lidt mere ved
privilegierne til Trondhjems fordel end ved alle de tunge og store
krigsstyr, de maatte udrede under Fredrik IV’s langvarige krig
med Karl XII.
1 det ltide aarhundrede tiltog befolkningen og velstanden i
fiskeridistrikterne, hvis vær og udøer var bebyggede, saa der paa
flere af dem var kirker.
Bebyggelsen af vær som Grip, Veien, Odden m. fl. viser, at
fisket har samlet en befolkning paa de ugjæstmilde holmer. Grip
var i 1520 temmelig tæt befolket; der var 48 skatydere, af hvilke
endel var velstaaende. Folkemængden har antagelig været ca.
250. I 1631 angives folkemængden til 350. For flere hundrede
aar siden var øen saaledes dobbelt saa tæt befolket som nu.
Striden mellem Bergen og Trondhjem gjaldt handelen paa
de fire sjølen Namdal, Fosen, Nordmør og Romsdal. Trondhjem
mente at have ret til at handle her, da lenene hørte til dets
omraade, medens Bergen paa sin side søgte at faa en del af
handelen. Regjeringen, der vilde have handelen samlet i nogle
faa byer for at faa større sikkerhed i opkrævning af tolden,
holdt snart med den ene, snart med den anden af de to byer.
I 1580 blev af Fredrik II udsendt 3 kommissærer for at
holde retterthing i Norge, og det blev besluttet, at Bergens
borgeres handel skulde være afskaffet i Trondhjems len og ingen
tilstedes at handle undtagen Trondhjems borgere. Herimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>