Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEI. OG SKIBSFAHT.
83
oller fragtede dem til Bergen. De fik beslaglagt en jægt og paa
Romsdals marked 421 /g tonde sild.
Bønderne i Grytten forestillede for regjeringen, at det her
kun var tale om handel med bondesild i fjordene til de oplandske
bønder (o: fra Lesje og det øvrige Gudbrandsdalen); de kom ned
paa vinterforet og hentede den. Man kunde ikke vente at faa
al sild virket til kjøbmandsgods, da mange fiskere manglede
«baade salt og videnskab» dertil, og veien til Molde var for lang
for oplændingerne, som ikke kunde hente sild tilsjøs derfra.
Lesjeværingerne sluttede sig til dette, og ved kgl. reskript
af 8de november 1743 fik bønderne af Grytten og Lesje beholde
sin bondehandel uhindret af Molde borgere; de kunde sælge
bondesild, som ikke blev virket til kjøbmandsgods.
Molde og Kristiansund mod Trondhjem. I det 1 7de aarhundrede
begyndte de to ladesteder Lille-Fosen, det senere Kristiansund,
og Molde at komme sig op.
Strandstedet Molde i Romsdalen spillede den samme rolle
som Lille-Fosen paa Nord mør. Molde var folkerigere, og
told-regnskaberne for 1604—05 viser, at hollændere og kjøbenhavnere
besøgte ladestedet.
Lille-Fosens opkomst skyldtes fra først af trælasthandelen.
Nordmør har og havde adskillig skog, og tømmerhandelen
medførte opsving i skibsfarten. Trælastudførselen, den lette adgang
til fiskeri og den udmærkede havn gjorde, at der samledes en
liden befolkning.
Stedet fik mange vanskeligheder at kjæmpe med, særlig da
Trondhjem, som sad inde med privilegierne og i Fosen saa en farlig
konkurrent.
Allerede i 1614 blev det, som før berørt, forbudt
strand-stederne at udføre andet end bord og tjære, alle andre varer
skulde føres til Trondhjem; og dette paabud indskjærpedes
gjentagne gange (1635, 1641 og 1650). Bergenserne klagede over,
at fremmede skibe under paaskud af at lade med trælast handlede
og opkjøbte fiskevarer nordenfor Stad, og trønderne over, at
fremmede laa aaret igjennem omkring i fjordene og ved sine
udsalg gjorde dem stort afbræk.
I aaret 1653 afgav Jørgen Bjelke i Kjøbenhavn en relation
om kjøhstæderne og havnene i Norge fra Baahus til Trondhjem.
Han vilde samle handelen i kjøbstæderne og afskaffe de smaa
handelssteder i udhavnene, bl. a. fordi toldsvig da blev
vanskeligere. Dog vilde han have visse ladesteder bevarede, deriblandt
Lille-Fosen.
Bjelke omtaler i 1653, at der i Trondhjems len er ladesteder
med sagbrug mest i sjølenene, hvor Bergens borgere havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
