Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
884
ROMSDALS AMT.
havt frihed til at handle tilligemed Trondhjems borgere. Hvis
det skulde tillades, at en havn eller ladested beseiledes af
fremmede, fordi kjøbstæderne var langt borte, og fordi kræmmerne
udhøkrede sine varer dyrt, naar de raadede alene, da var det
tjenligt, at Fosen ladested blev ved magt. Fremmede maatte faa
udskibe sine varer og lade sutlerne blive der, medens skibet
seilede ind i fjordene, hvor der var mest tømmerlast, og der
kjøbe last med rede penge, dog ikke fedevarer. Fosen burde
forsynes med et godt blokhus.
Bjelkes forestillinger havde for det første ikke folger.
Efter enevoldsmagtens indførelse stillede rentekammeret
spørgsmaal om, «hvilke smaa toldsteder for underslæbs skyld
kunde afskaffes». Hertil svarede kjøbmænd og embedsmænd,
som var kaldt til Kjøbenhavn i 1666, at al trælast indenfor
Agdenes burde føres til Trondhjems by, men udenfor Agdenes
til Lille-Fosen, og ingen anden ladeplads i lenet tilstedes. «Efter
loven, privilegierne og toldrullen» burde fremdeles alle fedevarer
føies til Trondhjem, «og al fremmed indførsel, kramgods,
spe-cerier, salt og kornvarer ske til Trondhjem og ingen andensteds,
undtagen hvad borgerskabet i Trondhjem selv med sine egne
eller fragteskibe indfører, som de er pligtige at forsyne sjølenene
meel». Romsdals toldsted (Molde) syntes det derimod «fornoden
at afskaffe efter Trondhjems borgerskabs andragelse samt almuens
klagemaal over skogenes ganske udhuggelse».
Kjøbstædernes privilegier kunde paa grund af den store og
unaturlige udstrækning ikke gjennemføres strengt. Megen handel
dreves, som efter lovens bogstav var ulovlig. Idelig søgte dog
kjøbstæderne at gjøre sin ret gjældende. Til Trondhjems bedste
skulde de nordenfjeldske ladesteder undertrykkes.
Bestemmelsen af 1 (>62, der paabød, at trælastudførsel
herefter skulde finde sted alene fra kjøbstæder og enkelte
privilegerede ladepladse, bidrog til at samle Nordmørs trælastudskibning
til Lille-Fosen.
Borgerskabet i Trondhjem opnaaede saaledes ikke fuldt ud
at kuç konkurrancen med Kristiansund og Molde, men ved
forordningen af 1662 flk Trondhjem betydelige fordele. Byen havde
lidt under krigen, og styrelsen vilde hjælpe den op igjen.
Forbudet mod at lade fremmede drive direkte handel med
distriktet havde til hensigt at fremhjælpe kjøbstæderne, men saa
skulde de til gjengjæld holde tilstrækkelige fartoier til
distrikternes forsyning. Man vilde derhos trænge de fremmede, særlig
hollænderne, tilbage og drive landets egen skibsfart og
skibsbyggeri frem.
Til fiskevarerne trængtes salt. Først fik et selskab monopol
paa salthandelen; det kunde imidlertid ikke opfylde sine for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
