Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEI. OG SKIBSFAHT.
899
af ulykkesaar. Al skibsfart standsedes straks, engelske kapere
spærrede kysten, al forbindelse med England var forbudt.
England var et af de bedste markeder, og England havde i
høi grad brug for trælast. Der kom da istand de saakaldte
licenser, et mærkeligt forhold mellem krigforende magter efter
datidens begreber. England gav trods krigen norske skibe frihed
til uhindret af kaperne at indføre varer i engelske havne, og den
danske regjering, der havde sat livsstraf for saadan handel, saa
nu gjennem fingre med den, uden dog formelt at hæve forbudet.
Der fulgte nu en kortvarig, livlig trafik med trælast, og der
op-naaedes høie priser. For Kristiansund var i disse par aar
trælasten næsten den eneste udførselsartikel. Af trælast udførtes i
1810 4870, i 1811 3 883 læster, men i 1812 var udførselen
sunket til kun 1 767 læster. Da England var nogenlunde
forsynet, blev licenserne sparsommere, og priserne sank.
Trælastudførselen vedblev dog, da al anden handel laa nede. Skogene
blev i denne tid haardt medtagne, de høie priser fristede til at
hugge alt, som kunde afsættes, og da de engelske skibe ikke
kom for at hente lasten, byggedes skibe for at besørge
udførselen.
Indforselen fra udlandet var uregelmæssig, for 1810
undtagelsesvis noksaa betydelig, idet toldintraderne i Kristiansund for
dette aar viser det høie beløb af 54900 rdlr., men i 1813 var
det en ren ubetydelighed. Der var lidt liv i skibsfarten, idet
byen i krigsaarene byggede 16 skibe med tilsammen 458
kom-mercelæsters drægtighed.
Et af Kristiansunds store huse, John Moses, bestod endnu i
1814,og dets chef, John Moses, valgtes til medlem af
rigsforsamlingen paa Eidsvold. Efter sin hjemkomst maatte han opgive sit bo
til konkurs, hvorefter han reiste til London, hvor han døde i 1849.
Aarene 1812 og 1N14 var de værste for skogene paa Nordmør.
Bonden huggede for at faa korn, fisket var misligt, og det, som
fiskedes, var ikke at faa afsat. Kornet strak ikke til, og folket
flækkede barken af furutræerne for at lage barkebrød, og de
ødelagte træer døde ud. Kornvarer fik man tildels fra Archangel,
men det var en risikabel forretning, ikke alene paa grund af
den lange reise, men ogsaa fordi de engelske kapere tog mange
af kornskibene og holdt andre blokerede i fremmede havne, hvor
det hændte, at de kunde blive liggende helt til fredsslutningen.
Hverken den øgede skibsfart eller fordelen ved licensefarten
kunde opveie de tab, som standsning af handelen foraarsagede,
og Kristiansund gik i de to, tre følgende aartier sterkt tilbage.
I Molde var der i 1809 ingen fremmede fartøier; men saa
aabnedes licensefarten, og i 1810 udskibedes igjen 9 ladninger
bord, og 3 af Moldes skibe gjorde reiser til Frankrige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
