Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
900
HOM SIM LS AMT.
Der var i 1810 et engelsk fartøi og et fartøi fra Abenraa
i Molde.
I 1811 var der lidt liv i virksomheden i Molde.
Toldindtægterne viste igjen et normalt beløb (5 604 rdlr.), og der blev
skibet bord, klipfisk, tørfisk, sild, tran, tjære, rogn og lidt
tang-aske og potaske.
Efter 1814 gik det i begyndelsen smaat i Molde.
Antallet af udklarerede fartøier steg senere, saaledes at der i
1822 var 44 udgaaende fartøier. Udførselen af rogn og tran
tiltog.
De høieste tal for udførselen fra Molde i 1822—30 er:
Klipfisk 87 ton (1830), tørfisk 32 ton (1822), sild 2 800 tdr
(1829), rogn 1490 tdr. (1823), tran 3497a tdr. (1822), tjære
659’/a tdr. (1822), trælast 52 620 stkr. bord (1826). Varepriserne
var i 1823 : Tørfisk 1 spd. pr. vog, rogn 6 spd. pr. td., tran
12 spd. pr. td., bord 1 spd. å 1 spd. 96 skill. pr. tylvt, tjære
3 spd. pr. td., sild 3 spd. pr. td. Disse priser sank for flere
artiklers vedkommende sterkt i de nærmeste aar; rognen gik saa
ledes ned til 2 spd. og tran til 5 å 6 spd. Af tangaske, som
betaltes med l/s skill. pr. pd., skibedes ubetydelige kvanta. Fra
Søndmør dreves en betydelig udførsel af hummer til England;
i 1828 skibedes ca. 200 000 stkr. hummer. Senere udførte ogsaa
Molde hummer i mindre mængde. Søndmør, der endnu sorterede
under Molde tolddistrikt, kom sig op; i 1829 hørte af
tolddistrik-tets 45 fartøier 29 hjemme paa Søndmør.
Efter 1814 var det ogsaa i Kristiansund smaat med
handelen. Trælasten var lidet afsættelig og fiskerierne ubetydelige.
Den væsentligste del af eksporten foregik indtil krigen i 1807
i udenlandske fartøier, men i den følgende tid besørgede
Kristiansunds skibe den væsentligste del af fragtfarten fra stedet. I 1816
udskibedes 240 ton klipfisk, 1 667 tdr. sild, i 1820 180 ton
klipfisk og 1200 tdr. sild; senere viser sig lidt opgang. De
lavere kurser paa pengesedlerne efter 1814 hemmede
forretningslivet, i 1816 gav man 30 rigsbanksedler for 1 solvspecie,
og loven om det tvungne indskud i rede solv til banken i 1817
bragte folk i forlegenhed. Kristiansund med 18—-1900
indbyggere blev paalagt at udrede til banken den betydelige sum af
14 400 sølvspecier, hvad der dengang faldt meget trykkende.
Efter 1820 blev der lidt mere liv i forretningerne, men ikke
som i de gode aar før krigen. Lidt trælast udførtes endnu fra
Kristiansund til Storbritannien og Irland, i aarene 1822—30 ca.
33 læster aarlig. Fiskerierne slog noget bedre til; til Spanien
og Middelhavet var der i 1820—22 kun sendt 3 ladninger
aarlig, i 1829 gik der 12 ladninger og i 1831 17. Til Frankrige
gik al rogn; da sildefisket slog godt til, blev der henimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
