Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEI. OG SKIBSFAHT.
901
30-aarene noget livligere trafik paa Østersjøen, mest til Rostock.
Til Rostock gik i 1822 4 skibe, men i 1829—31 9 skibe. Til
Hamburg og Danmark skibedes endel sild og fiskevarer. Ialt
udklareredes herfra i 1820—25 aarlig 51 skibe, i 1827—31 ca.
72 skibe aarlig.
Kristiansund drev ogsaa adskillig indenlandsk handel, der
henimod 30-aarene var i god vækst. Medens der til Nordland,
Finmarken og andre steder indenlands i 1820—22 aarlig ekspederedes
68 skibe, steg antallet i 1827—29 til 105 fartøier aarlig. De fleste
gik til Nordland, men endel ogsaa til Levanger, Trondhjem og
Bergen med sild og tørfisk; til Kristiania gik kun nogle faa
fartøier. I det hele sendtes til indenrigske steder i 1829 2 500 tdr.
sild og 107 ton tørfisk samt ca. 48 ton tangaske.
I aarene før 1840 begyndte Kristiansund at tage sig op.
Klipfiskeksporten steg i gjennemsnit til 1 150 ton, og udforselen
af andre fiskevarer steg. Med trælasten gik det tilbage, saa der
omkring 1840 kun udførtes i gjennemsnit 872 læster. Vaarsilden,
der havde været borte siden 1746, søgte ind under kysten, og
der fiskedes adskillig paa Søndmør.
Trælasteksporten fra Kristiansund, der i 30-aarene var gaaet
ned til en ubetydelighed, steg i 1844 og 1845 adskillig paa
grund af en betydelig leverance til den engelske ståt af
jern-banesviller til den store skotske nordbane, kom dels fra Nordmør
dels fra Orkedalen og Namsen.
Klipfiskeksporten fra Kristiansund steg fremdeles; i 1860
var den saaledes 1890 ton, efterat den i 1857 havde været helt
op i 10 700 ton og i 1865 var den 9 100 ton; sildeksporten steg,
og trælasteksporten udgjorde temmelig jevnt 3 000 læster. Paa
denne tid begyndte tilvirkningen af medicintran, der i
begyndelsen gav en god fordel. I Kristiansund fandtes 7 trankogerier.
Molde udførte endel tangaske, i 1832 46 ton og i 1845
38 ton, og samme aar skibedes 28 ton potaske fra
potaskekogeriet i Molde.
Udførselen fra Molde var dog ikke betydelig i 1840- og
50-aarene; det var ringe mængder af lange, storsei og seiufs, af
saltet torsk, sundmaver, ansjos, karve (49 tdr. i 1850), nødder
(227a tdr. i 1832), kalveskind, saltet kjød, næver, ved, tøndebaand,
furustav, baandstager, tomtønder, aareemner, talg, vadmel,
skiferheller, ben fra benmøllen i Molde, kunstig gjødning, kalk og
poteter.’
Adskillig klipfisk udførtes ogsaa fra Molde, i femaaret 1841
—45 tilsammen 1 340 ton, 1846—50 tilsammen 900 og i 1851 —
55 tilsammen 1800 ton. Det høieste tal naaedes i 1853 med
694 ton. Hertil maa føies den indenlandske omsætning, der
f. eks. i 1844 udgjorde ca. 90 ton. Tørfisken spillede en be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
