Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEI. OG SKIBSFAHT.
919
blev at være markedsplads indtil 1819, da der kom ny
forestilling fra byernes handlende saavelsom fra Søndmør om en
anden markedsplads.
Det blev ved kgl. resi. af 19de mai 1820 bestemt, at
markedspladsen skulde flyttes til Veblungsnes.
En svær storm ødelagde eller beskadigede flere fartøier i
oktober 1837. Opgrundingen tiltog, saa at fartoier ikke kunde
lægge til. Landgangsvoren til hovedveien maatte i 1842
forlænges, hvilket senere gjentoges.
Der er nu et hestestevne paa Veblungsnes først i oktober.
Der var et gammelt marked paa Siindalsøren, der ligesom
Romsdals-markedet havde været omsætniugssted for oplandets og
kystegnenes varer.
Sundalsøren ved Sundalselvens udløb var før et ikke uvigtigt
omsætuingssted om efteraaret imellem sjøbønderne og fjeldboerne.
Det marked, som før holdtes, blev afskaffet ved Trondhjems
privilegier af 7de marts 1682 og de af 5te februar 1732.
Paa Øren under gaarden Sylte i Surendalen blev ved reskr.
af 23de december 1812 tilladt afholdt et marked kort efter
mikkelsdag; men ved resi. af 30te august 1816 og 29de august
1817 blev dette marked suspenderet.
Til Maraak i Geiranger søgte ofte lomværingerne med tjære,
beg, brændevin etc. og bortbyttede disse varer med salt og fisk,
men noget marked var her ikke.
En afveksling var det i Maraak i ældre tid, hver gang der
fra Skjaak og Lom kom kløvheste med rug, byg, næver, tjære
og beg, som maatte kløvjes paa hesteryggene ca. 66 km. over
fjeldet til Geiranger. Hvad de her ikke fik solgt eller byttet i
fisk, maatte føres udover i leiede baade oftest helt til Aalesund,
ca. 12 mil. Fra Geiranger kløvjedes til Gudbrandsdalen jern,
salt og fisk.
Skibsfart. Før Kristiansund og Molde blev kjøbstæder,
hentede, som før omtalt, hollændere og skotter trælast i amtet.
Efterat de to byer var blevet kjøbstæder, foregik fremdeles
fragt-farten med fremmede fartøier.
Fra 1742 og udover var i Molde de britiske skibe i flertal;
særlig var skotterne talrige. Der kom 6 til 20 britiske skibe om
aaret; dernæst kom hollændere og friser, i 1752 9 skibe.
Fra Danmark og hertugdømmerne var antallet høiest i 1751
og 1754, 12 og 13 skibe. Saa kom der enkelte norske fartøier
(trøndere og bergensere) og en og anden svenske.
Skotterne kom helst med brigantiner, smaa fartøier paa 10 til
20 kommercelæster; ogsaa pinch, chalup (slup) og snav nævnes
blandt deres skibstyper. Danskerne og flensburgerne kom med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
