Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
920
ROMSDALS AMT.
galioter og galeaser paa 40 kommercelæster. Hollændernes skibe
var gjennemgaaende meget større: smakker, bysser, koffer,
fløite-skibe og fregatskibe. Der omtales ogsaa kreierter og lmkkerter.
Fløiteskibene var en slags riggede lægtere, svære skrog med stor
lasteevne og lav rig.
Molde havde kun jægter og baade. I 1744 blev der kjøbt
et skib af en skotlænder William Allan, hvilket fartøi blev
omdøbt til «Concordia» og var det første tomastede fartøi i Moldes
handelsflaade. Det var paa 18 læster.
Forordningen af 1742 bestemte, at kjøbstædernes grosserere
skulde tage sine varer fra første haand. Der trængtes salt, men
der kom ingen skibe til Molde fra lande, der udførte salt, og
stedet havde ingen skibe i udenrigsfart. I 1743 kom en skotsk
skipper med en ladning fransk og spansk salt, indlastet dels i
Montrose, dels i Amsterdam.
Tolderen bemærkede i den anledning, at Molde var en fattig
ny kjøbstad, som ikke selv havde skibe til at hente salt, og heller
ikke var her skibe at faa fragtet. Dersom indførsel af salt
forbedes fra 2den haand og med fremmede skibe, maatte laudet
krepere, da de fleste folk og borgere her levede af fiskerierne og
dertil trængte salt. Skulde slig indførsel af salt fra 2den haand
her forbydes, vilde skipperen dog losse det ulovlig. Landet her
var slig, at om der end var noksaa mange toldbetjente, vilde dog
skipperne finde huller, vinkler, havne og bugter til at losse det.
I 1751 fik Molde et nyt fartøi, en hukkert fra Bergen, i 1754
en galeas, i 1758 eu brig paa 34 læster og i 1760 en galeas.
Hertil kom jægter og vængebaade.
Skotterne kom i regelen med kornvarer til Molde og tog
trælast hjem igjen som før. En og anden engelskmand tog hjem
med sig større ladninger af fiskevarer, saltet sild, tran og
rundfisk. Hollænderne kom med kolonialvarer og andre fornødenheder,
mest fra Amsterdam, og gik ud igjen med fisk, dels til
hjemstedet, dels til Middelhavslandene (Neapel, Cadiz og Barcelona)
og Nordspanien (Bilbao). Danskerne kom især med kornvarer og
tog fisk tilbage; ligeledes flensburgeriie. Af og til gik danskerne
og flensburgerne med fisk til Holland og Frankrige.
Nordenfjelds var handelen med kornvarer fri, men danskerne
betalte i told kun 1 skill. pr. tønde, medens fremmede betalte
12 skill. Paa salt, vin, fransk brændevin og tobak var tolden i
Norge mindre end i Danmark, særlig var saltet billigere, idet
tolden i Norge var 61/« rdlr. kurant (=5 rdlr. species), medens
danskerne betalte 21 Vs rdlr. kurant pr. læst. Danskerne tog
derfor saltet sild hjem fra Molde, uagtet deres egne kjøbstæder drev
udførsel af sild.
Moldes egne faa skibe var sysselsatte med fart paa St. Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
