Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
922
ROMSDALS AMT.
Bergen og bragte did torfisk, sild, tran, rogn, bukkeskind,
kobbe-skind, graaverk og andet; de hentede tilbage kornvarer, kringler,
kavringer, salt, vin, brændevin, humle, hør, hamp, seildug, jern,
klæde, specerier og alle slags krambodvarer. Nogle jægter gik
hver vaar til Trondhjem med fedevarer, trækar og baandstager
og bragte hjem igjen lidt kornvarer, kværnstene og andre
smaating Undertiden førtes endel fiskevarer til Molde og Kristiansund,
men især førtes hver host til Romsdals marked med baade
fedevarer, som bragtes videre paa klov paa hesteryggen.
Paa Romsdals marked byttede efter Strøm søndmøringen^ med
oplændingerne vadmel, mel, gryn og andet saadant; fra bergværkerne
fortes intet andet tilbage end jern, som bares paa ryggen, da man
solgte hesten med læsset og gik hjem tilfods.
Jægterne paa Søndmør var indrettede til at føre tørfisk, som
tager stor plads; derfor var de aabne i midten; tøndegodset laa
som ballast underst, tørfisken oven paa og blev stuet i fartoiet
selv og desuden stablet 3 alen eller mere ovenfor vaterbordene
opad masten. En ladning af tørfisk kaldtes en fiskefarm; mod
sjø og regn tildækkedes den med løse bretter paa siderne og
ovenpaa med flaker af planker ; disse tjente ikke alene til dække
over fiskefarmen, men ogsaa som dæk, naar der ingen
ladning var.
Af saadanne fartøier var der paa Strøms tid i Borgensund
20 stykker, i hele fogderiet omtrent 40 stj’kker, de mindste 10
til 12, de største og fleste 20 til 30 læster drægtige; desuden
var der tendringer eller smaa jægter paa 5 til 6 læster.
Paa Søndmør var der ingen byer, men de reiste med jægterne
fra landdistrikterne. Jægterne var i Strøms tid saa store som
nordlandsjægter. Foran var en kort kabysse eller halvdæk,
derunder et fyrsted med senge for skibsfolket. Foran havde de en
lang stævn, som stod ret op, og øverst paa stævnen var en blok
til at spænde seilet med en line og holde det stivt. Agterud var
en væng for skipper og reisende og ovenpaa vængen sad
styrmanden med en rorpind for roret. Fartøiet havde altid kun en
mast, høi og tyk, forsynet med sterkt vant eller takkel. Til
denne store mast brugtes sædvanlig kun et seil. Undertiden
brugtes paa masten et topseil, og disse jægter kaldtes topjægter,
men de var i Strøms tid gaaet af brug."
Paa sine steder i Søndmør var fjordfolkene lige saa gode
sjømænd og fiskere som øboerne. Sine fiskevarer bragte de selv
til Bergen, sammen med bukkeskind, graaverk og andet.
I den nordamerikanske frihedskamp blev de større sjømagter,
England, Frankrige, Holland og Spanien, indviklede, og da
begyndte de gode tider for de neutrale skibe i Danmark og Norge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
