Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEI. OG SKIBSFAHT.
923
og clisse gode tider varede linder Englands og de andre magters
krige mod den frauske republik og keiserdømmet. Den
almindelige fragtfart gav stort udbytte i denne tid og tilfaldt de neutrale
stater. Hollands sjøfart var næsten standset og Englands led
under kapervæsenet, der trivedes i Nordsjøen; 1797 kom til
Kristiansund kun halvdelen af de didhen bestemte engelske
fartøier, de andre var taget af franske kapere. Trælast var sterkt
efterspurgt og afsattes til høie priser; det blev da fordelagtigt
for norske udskibere at bygge egne fartøier. I Kristiansund, hvor
de fremmede fragtfarere før havde været de fleste, lossedes i
1797 58 indenlandske og kun 31 udenlandske skibe.
De i Kristiansund hjemmehørende skibe udførte kun en del
af de fiskevarer, som sendtes til Spanien og Kjøbenhavn, og
for-øvrigt fragtedes danske og norske skibe. Stedets egne skibe laa
sjelden længere hjemme end 1 eller 2 maaneder om aaret og
overvintrede ikke paa havnen.
Til Molde kom i denne tid mange fremmede skibe; i 1803
10 danske, 15 britiske og 1 flensburger; i 1804 20 britiske,
6 danske, 1 flensburger, 1 svenske og 15 norske foruden byens
egne fartøier.
Kristiansunds handelsflaade øgedes i 1804—06 ganske
betydelig; ved udgangen af 1806 var der 16 fartøier paa 533
kom-mercelæsters drægtighed, foruden 44 jægter paa 330 læster.
I Kristiansunds tolddistrikt byggedes i tiden mellem 1810
og 1814 16 skibe paa tilsammen 460 kommercelæster.
I 1831 var der i Kristiansund 26 hjemmehørende fartøier
paa 857 kommercelæster.
I 1855 havde Kristiansund skibe paa tilsammen 4000
kommercelæster, noksaa store fartøier. Skibsbyggeriet var ganske
livligt, og der byggedes i 1850 — 55 10 nye fartøier paa op til
212 kommercelæster, og tre skibsværfter var stadig i drift.
Torskefisket slog i 1851 og 1853 godt til, i 1855 var det rigt, og
udbyttet af fiskehandelen var tilfredsstillende.
Byens skibsflaade var i 1860 steget til 84 skibe med en
drægtighed af 3 384 kommercelæster.
I 1841 begyndte statens dampskibe fart mellem Bergen og
Trondhjem; den første i amtet hjemmehørende rutebaad kom i
1857, som omtalt i afsnittet om kommunikationsmidler.
I 1847 begyndte man at bygge skibe i Molde.
En skonnertbrig blev bygget i aaret 1830 i selve Aalesund,
hvilket skib gik i stadig fart paa udlandet, især paa Frankrige
og Østersjøen. En slup udførte ture paa Hamburg med tran og
andre fiskeprodukter frem og kolonial og manufakturvarer i
retur.
Klipfiskhandelen med Spanien foregik fra 1830 og senere paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
