Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
940
ROMSDALS AMT.
tiltaget i løbet af den seneste tid; dog ikke saa meget som i
Norge.
Det viser sig, at antallet af folk under middelhøide aftager,
medens antallet af folk over middelhøide tiltager, saa det er
nordmændene som race, som bliver høiere.
Sanitetsgeneralen udtaler i sin skrivelse af 13de november
1889 angaaende nedsættelse af udskrivningsalderen: «For vort
eget land viser en for tiaaret 1878—87 under arbeide værende
rekruteringsstatistik. at dygtighedsprocenten baade for saagodtsom
hvert enkelt aar og for det hele tidsrum er gjennemgaaende størst
i de nordligste distrikter.»
De største høider i Norge sj*nes især at holde sig til
fjord-bunden og er sterkest repræsenteret i Nordland, i de trønderske
bygder, i det indre Hardanger og i øverste del af Setesdalen.
De mindste høider findes i de øverst liggende bygder i
Hallingdal, Valdres og Gudbrandsdalen, desuden i Aalen og i Tryssil.
I Finmarken er der de låve middelhøider, da finnerne kommer til.
Legemshøiden er hos nordmændene i jevnt tiltagende og
omtrent 1 cm. pr. 10 aar (sanitetsoberst Hans Daae).
Efter Anders Daae og Hans Daae angives nedenfor
gjennemsnitlig legemshøide, favnevidde, brystomfang og siddehøide for
soldater i Norge og for soldater i Romsdals amt, kjøbstæderne er
her medtagne.
Norge. Romsdals amt.
Legemshøide . . . 1.72132 m. 1.72251 m.
Favnevidde . . . 1.78243 » 1.78158 »
Brystomfang . . . 0.8785 » 0.8865 »
Siddehøide . . . 0.91188 » 0.91285 »
Sproget. Landskabmaalene eller dialekterne i Norge deles
af Ivar Aasen i den nordenfjeldske, vestenfjeldske og
søndenfjeldske række. Den nordenfjeldske række af landskabsmaalene
er maalene i Trondhjems stift og Nordland, den vestenfjeldske
række er maalene i Bergens stift og en del af
Kristiansands stift.
Den nordenfjeldske række igjen deler Aasen i den nordlandske
gren, den indtrøndske greu og den ytre-trondhjemske gren, og
denne sidste gren deler lian igjen i Fosens maal, Nordmørs maal
og Romsdals maal.
Den vestenfjeldske række deler Aasen i den nordre bergenske
eller fyrdske gren, den søndre bergenske eller hordske gren og
den stavangerske gren. Den fyrdske deler han igjen i Søndmørs
maal og Nordfjord og Søndfjords maal.
Det vil sees af denne inddeling, at sproget i Romsdals amt
hører til to forskjellige rækker, idet Nordmørs og Romsdalens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
