Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
95 1
maal henføres til den nordenfjeldske række og Søndmors maal
til den vestenfjeldske.
Den nordenfjeldske og den søndenfjeldske række slaaes
undertiden sammen og benævnes østnorske maal i modsætning til de
vestnorske. Der kan da siges, at maalet paa Søndmør er
vestnorsk, paa Nordmør østnorsk, eller om man vil trøndermaal.
Komsdalens maal regnes af Aasen som berort ogsaa til
trønder-maalet og da til den ytre trøndske gren. Der bliver efter dette
tre landskabsmaal i Romsdals amt: Søndmørs maal, som er
vestenfjeldsk maal og hører til den fyrdske gren, Nordmørs maal,
som er nordenfjeldsk maal og hører til den ytre-trondhjemske
gren, endelig Romsdals maal, som af Ivar Aasen ogsaa henføres
til den ytre trondhjemske gren, men som har større lighed med
vestlandsk maal end maalet paa Nordmør.
Det er søndmøringens landskabsmaal, som Ivar Aasen
nærmest har lagt til grund for sit landsmaal. Søndmøringens sprog
er meget bøieligt, rigt paa gloser og har kraftige, udprægede
former, ligesom nordfjordingens maal er det sterkt slæbende og
temmelig syngende, forsaavidt en modsætning saavel til det kjappe
sognemaal som til det nordmorsk-tronderske med det hurtige
tonefald og sterkt afstumpede lyd. Til forskjel herfra har
søndmøringen en tilbøielighed til at hale ordene ud og give
endestavelserne en overdreven betoning. Aalesund udtales saaledes
af ham som Haalesynda med slæbende eftertryk paa næstsidste
stavelse.
Talesproget i Romsdal fogderi skiller sig tydelig ud fra
naboernes i syd og nord: søndmøringens maal med den slæbende
udtale af de betonede vokaler, med det sterkt syngende tonefald
og det skarrende r udgaar fra den vestnorske sproggren og
nærmer sig de bergenske mundarter, særlig den nordfjordske;
nordmøringens tale har karakteren af trøndersk maal med brede
vokallyd, en stødvis, afstumpet udtale, niuljerede Ter og «’er og
bortkastelse af endevokaler (i infinitivformer og ellers). Romsdølens
sprog har lighed med østlandsbefolkningens, navnlig i nordre
Gudbrandsdalen, med hvilken landsdel lian jo ogsaa fra gammel
tid af har havt samfærdsel. Romsdølens tungemaal er hverken
søndmorsk eller nordmørsk, om det end har enkelte
eiendommeligheder fælles med begge naboers maalføre, især med
nordmøringens og trønderens; og til den anden kant er der mellem de nære
naboer paa de sidste gaarde i Romsdalen, Ormem og de første
i Gudbrandsdalen, Stueflaaten, en merkbar overgang i udtalen.
Det romsdalske tonefald er noget syngende, udtalen langsom, l og
n ofte muljerede, det tykke l høres egte som paa Østlandet.
Grændsen mellem vestnorsk og østnorsk gaar efter dette tvert
over amtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
