Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
95 1
Denne sprogeiendommelighed kan i skrift tage sig snurrig
ud; det er vanskeligt at afgjøre, om f. eks. en pige i daaben har
faaet navnet Hanne eller Anne (Ane). E ’eite no Ane, men dei
skrive de’ me’ Aa» (jeg heder nu Anne, men det skrives med H),
svarte en jente, da man spurgte hende, hvad hun hed. En prest,
som spurgte, hvad barnet skulde hede, fik dette svar: «0 ska’
eite Ane me’ Aa, so de’ vert op i Hane» (hun skal hede Anne
med H, saa det bliver til Hanne). Et brev til Aalesund havde
denne adresse: Sorenskriver Hl. Hl betød navnet Aall.
Denne eiendommelighed, at lyden af h sløifes foran en vokal
i begyndelsen af ordet, eller at h føies til, kaldes med et paa
nogle steder brugt folkeligt udtrj-k «halvemaal». O. Rygh
opkaster det spørgsmaal, om dette navn halvemaal skulde være en
i lighed med den med dette navn betegnede udtale gjort ændring
af alfamål, det er alvers, underjordiskes maal.
Dette halvemaal er udbredt over en stor del af Søndmør,
men ikke over hele fogderiet, videre i Breim og nogle bygder i
Nordfjord, i dele af Jølster og Bremanger i Søndfjord og paa øer
i Nordhordland.
Dobbelt l har paa Søndmør den nordenfjeldske udtale med
et slags ganelyd næsten som et sammensmeltet Igj, saaledes
fjell, uld, alle.
Dobbelt n har ogsaa den nordenfjeldske udtale næsten som
ngj, saaledes i mann, grunn, inne.
Lydene sl og tl har ogsaa den nordenfjeldske udtale, en
lyd, som ligner Itl, Itj og Isj, og som ikke kan betegnes ved de
brugelige bogstaver, saaledes i hasl, etle.
I den fyrdske sproggren bøies substantiverne som stav, laave,
bygd> vise, land paa følgende maade.
Ental bestemt nominativ. Ental Flertal ubestemt dativ. nominativ. Flertal bestemt nominativ. Dativ.
Maskulin, sterkt : staven eller stavin stava stava stavanne stavaa
— svagt: laaven eller laavin laa va laave laavanne laavaa
Feminin, sterkt: bygda bygdenne bygdinne bygde bygdenne bygdinne bygdaa
— svagt: visa (aa) visenne visinne vise visenne visinne ▼isaa
Neutrum : lande landa laand laanda laandaa
Det svage feminin ender i ubestemt form altid paa e, ei vise,
ikke ei visa. Baade de sterke og svage femininer har i ubestemt
flertal e, bygde, vise, og faar i bestemt flertal enne eller inne,
visen ne eller visinne. Dativ bruges stadig og har for maskulinum og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
