Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97 2
ROMSDALS AMT.
neutrum a, stava, landa, og for femininum enne eller inne. I flertal
faar dativ aa, stavaa, visaa, landaa. Hunkjønsord, som ender med
rodvokalen som bru, faar i bestemt form na eller naa, bru’na.
brv’naa.
Det sterke og svage femininum adskilles paa Søndmør i bestemt
form, saaledes at det første faar a, bygda, det svage aa, visaa.
Levning af den gamle uominativform forekommer ikke i
substantiver, undtagen i mandsnavne, saaledes Eirik’e af oldnorsk
Eirikr, Knut’e, Sjur’e.
Nordmors maalfore hører til den nordenfjeldske gren af
landskabsmaalene; det staar trondermaalet meget nær, især i
Sundalen, Øksendalen og Rindalen. Det tykke l forekommer i
den nordøstre del af Nordmør ogsaa for gammelt rö og rt; de
siger her gal for gard og hal for hart. Den sterke forkortning af
ordene er udbredt, idet de siger kast’, finn’ for kaste og finne.
I den ytre-trondhjemske sproggren bøies de for nævnte
substantiver stav, laave, bygd, vise, land saaledes:
Ental bestemt Ental Flertal ubestemt Flertal bestemt Dativ.
nominativ. dativ nominativ. nominativ.
Maskulin, sterkt : staven stava stava stavann stavaa
svagt: laaven ei. laa vi nn laa va laava laavann laavaa
Feminin, sterkt: bygda bygden bygde bygdinn bygdaa
svagt: visa eller visaan visa eller visann ei. visaa
visaa ei. visen visaa eller viso visaan ei. visen
Neutrum: lande landa ei. lande laand ei. lande laanda laandaa
Paa Nordmør har det svage femininum i dativ aan, visaan, i
flertal aa, visaa, i bestemt form aan, visaan. Dativ bruges stadig.
I Romsdalen har det svage femininum i flertal o (eller e) viso,
i bestemt form aan (enn) visaan. I bestemt form ental har det
sterke femininum a, bygda, det andet har aa visaa, som i de
vestenfjeldske maal. Endevokalerne bortfalder ikke saa ofte som i de
nordligere egne.
I Romsdalen bruges ikke tykt l for oldnorsk rö. De siger
gar, ikke gal, om de end har tykt 1 i dal.
Da der i Romsdalen er tykt l, henføres maalforet der vel
rigtigst til de østlandske eller trønderske maalgrene, skjønt det
har flere ligheder med vestlandsk maal.
I Romsdalen mangler den slappe vokal i flertal af de
substantiver, som faar omlyd; i Søndmør siges saaledes føte, bøke, i
Romsdalen føt, bøk eller fuldt ud bøker. Ogsaa i adjektivernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
