- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
983

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

95 1

til kur og pleie for trængende tæringssyge, bosat i Kristiansund.
Desuden eier Reknes gamle hospital en formue paa ca. 200000 kr.
Nettoindtægten heraf anvendes nu dels til fattige tæringssyge
inden amtet, idet fattigstyret faar godtgjort 55 øre pr. dag pr.
patient, dels til hele og halve fripladse til uformuende, ikke
fattigunderstottede patienter inden amtet under deres ophold paa
et helsehjem. Denne kapital grundlagdes af provst over
Søndmør Knud Knudsen og hustru, der begge døde 1717. Han var
sognepræst til Borgund og skjænkede ved et gavebrev af 21de
juli 1714 den adelige sædegaard Hustad i Bud sogn med
underliggende gods og gaarde til det aaret før oprettede Reknes hospital
for fattige spedalske i Romsdals amt. Reknes hospital er omtalt
under Molde by.

Spedalskheden viser glædelig tilbagegang i Romsdals amt
som i andre amter. Den spedalske sygdom, lepra, har været
meget udbredt i rigets vestlige sjødistrikter, fornemmelig langs
kysten fra Stavanger amt til og med Nordlands amt, og mest i
Bergenhus amterne, særlig Nordre Bergenhus amt. Sj’gdommen
er nærmere omtalt under beskrivelsen af Nordre Bergenhus amt,
bind I, pag. 612 o. fl.

Spedalskheden ansaaes i Strøms tid for arvelig, men ikke
for smitsom. Den var øiensynlig hyppigere ude ved havet; thi
Strøm siger, at ved sjøkanten ytrer sig en og anden svaghed,
som man i fjordene ikke ved af, især et slags spedalskhed, som
bestaar deri, at kroppen, men fornemmelig ansigtet, hovner op
og bliver fuld af saar, hvormed følger en sterk hæshed i halsen.
Den er sædvanlig en arvesyge, som forplantes fra forældre til
børn ; men andre, endog ægtefæller, som omgaaes med dem, bliver
ikke besmittede. Længe bliver saadanne spedalske folk hjemme,
da de nødig vil forlade hus og hjem ; men omsider, naar deres
omgjængelse begynder at falde altfor besværlig, og de intet kan
udrette sig selv eller andre til nytte, bringes de hen til Reknes
hospital ved kjøbstaden Molde i Romsdalen, som er en rig og
vel indrettet stiftelse for nogle og tredive lemmer, skjønt der
sjelden findes over den halve del; men deraf anskaffer Søndmør,
som er det folkerigeste fogderi, altid det største antal.

Efter dette var der ved Reknes hospital i midten af det 18de
aarhundrede omkring 18 syge.

At spedalskheden er meget gammel her i landet, er sikkert.
Den dmtales i nogle af vore ældste love. Maaske er den kommet
hid i vikingetiden, maaske fra Irland. Sygdommen slog sig fast,
særlig paa Vestlandet, af forskjellige grunde, og Norge var i
middelalderen, omend kanske ikke i saa forfærdelig grad som
flere andre lande i Europa, herjet af sygdommen. Spedalskheden
svandt imidlertid ganske i de fleste lande i Europa i løbet af det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/1005.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free