Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97 2
ROMSDALS AMT.
15de og 16de aarhundrede. I Norge gik den ogsaa samtidig
tilbage. Sygdommen blev derfor i det 17de og 18de aarhundrede
meget mindre frygtet og paaagtet, end tidligere, indtil den atter
tiltog langsomt, antagelig i det 18de aarhundrede, og den
naaede sit høidepunkt omkring 1856, ialfald viser dette aarstal
det største antal kjendte spedalske i Norge, ikke mindre end
2 858 paa et indbyggerantal af omkring IV4 million.
1 1830 -aarene forelaa der forslag til foranstaltninger mod
sygdommen. Og i 1839 begyndte dr. Danielssen sine undersøgelser
ved St. Jørgens hospital i Bergen, og Danielssens og Boecks værk
om spedalskheden udkom i 1847.
Den Iste oktober 1849 indlagdes den første spedalske paa
det nybyggede Lungegaardshospital i Bergen, hvis opgave var at
tjene som kuranstalt og sæde for de videnskabelige undersøgelser
af spedalskheden.
Den 29de august 1857 kom «lov angaaende
sundhedskommissioner i distrikter, hvor den spedalske sygdom forekommer»,
og samme sommer var den nye store pleiestiftelse for spedalske
nr. 1 i Bergen blevet færdig. I 1861 udvidedes det gamle Reknes
hospital ved Molde og omdøbtes til Reknes pleiestiftelse for
spedalske; omtrent paa samme tid blev ogsaa den store nye
pleiestiftelse Reitgjærdet ved Trondhjem færdig. Ved udgangen
af 1865 kunde man isolere 772 spedalske i de forskjellige
hospitaler og stiftelser.
Spedalskheden blev i middelalderen af alle betragtet som
en smitsom sygdom, hvorfor der stod rædsel af denne sygdom.
Denne frygt aftog, da sygdommen syntes knækket. Tilslut
be-negtede man smitsomheden og gjorde spedalskheden til en arvelig
familiesygdom. Dette var Danielssens og Boecks mening, men i
slutningen af 1860-aarene begyndte Armauer Hansen undersøgelser,
der bragte lægerne til at forkaste denne mening, idet han erklærede
sygdommen for smitsom.
Tanken om arvelighed blev opgivet af alle, særlig da det
lykkedes Hansen efter aarelange undersøgelser at give læren om
smitten dens faste videnskabelige grundvold ved paavisningen af
dens aarsag i spedalskhedsbacillen. Resultatet heraf blev loven
af 1879, som forbyder, at fattige spedalske gaar i lægd, samt
loven af 1885 0111 spedalskes afsondring og tilsyn i hjemmene.
Fra 1868 havde sygdommen taget betydelig og jevnt af,
saa tanken om at sløife nogle af de spedalske stiftelser kom op
omkring 1890. I 1895 blev Lungegaardshospitalet og Reknes
pleiestiftelse nedlagt, og deres patienter overførtes dels til
pleie-stiftelsen nr. 1, dels til Reitgjærdet.
Efter de nævnte hospitalers nedlæggelse har ogsaa sygdommen
aftaget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
