Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97 2 ROMSDALS AMT.
værende dømt til en bod af ialt 106 lod sølv og i omkostning
123 rdlr. 16 skill.
Senere klagedes der af bønderne over foged Høne; fogden
blev dømt fra embedet af en ret i Stangvik. Men bagefter kom
landfiskalen med en betydelig regning, fordi han havde fort
sagen. Det viste sig, at der i processen mod Hone var skrevet
ialt 757 ark. Der blev da sag om honoraret, og bønderne
betalte landfiskalen 479 rdlr.
Om betaling af skat har der oftere været opstyr i amtet.
Kongens tiende paa Nordmør var bortforpagtet, og omkring 1 750 var
denne skat bortforpagtet til kaptein Kristofer Lossius, først for 800 rdlr.
og senere for 1 100 rdlr., hvad der var meget mindre end det,
som kom ind i kongetiende. Han plagede bønderne, og de slog
sig da sammen og forpagtede selv tienden for 1 100 rdlr. Nu
vilde bønderne betale samme tiende til geistligheden som til
kongen, hvad der for hver præst vilde udgjøre 160 rdlr., men
da begyndte geistligheden at blive næsten oprorsk; de forlangte
600, 700 og 800 rdlr. Der blev da indgaaet forlig, saaledes at
de fik 500. og 600 rdlr. efter kaldenes beskaffenhed, og naar
præsterne indgik paa et saadant forlig, antages grunden at være
den, at de frygtede for, at det ved processen skulde oplyses, hvor
store indtægter de havde.
Stridighederne med embedsmændene fortsattes i det 19de
aarhundrede. Amtmand Helmer Krohg, amtmand fra 1811—40,
søgte at fremme veibygniugen i amtet. I Kvernes præstegjeld
laa de 3 ældre kirker paa Averøen og kunde uden særdeles
vanskelighed forbindes med landeveie. 1 den anledning
sammenkaldte Krohg folk i Mek, senere Kvernes thinglag, og fra Gjemnes
thinglag i Torviken for at forhandle om disse veie. Tanken
mødte saa- voldsom modstand, at amtmanden ytrede, at han
maatte se og ikke se, høre og ikke høre, for ikke at blive nodt
til at sætte flere af de tilstedeværende under justitsens tiltale for
deres aldeles utilbørlige udtalelser og lovstridige adfærd. Folket
ansaa veie for aldeles unyttige, da de var vant til at foretage
alle reiser tilsjøs, og veiarbeider skaffede kun store bekostninger
og var unyttige.
Senere sammenkaldte veiinspektor kaptein D. X. Brun et
møde paa gaarden Strand den 18de oktober 1832 til forhandling
om disse veianlæg. De, som mødte frem, optraadte da sømmelig,
men opinionen var fremdeles mod veie. En mand fra Kornstad
ytrede med en stemme, skjælvende af indædt harme, at han
hverken vilde tage spade eller græv i haanden for at arbeide paa
nogen vei. De fleste var tause, og ingen anbefalede sagen.
Denne gang gik det slig, at et par af bygdens folk senere i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
