Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
95 1
stilhed flk udvirket, at bonderne gik med paa arbeidet paa
veien.
Paa mange steder søgte bønderne og embedsmændene at
chikanere hverandre, som flere af de af Koht meddelte smaa
træk viser.
Paa et thing paa Kvammen i Surendalen var sorenskriveren
Dietrichs (1850—61) vred og vilde kaste folk ud. Da raabte
Sjur Holta fra Rindalen : «Ska’ de’ ga te paa denna maatin. bli’
de’ itt anna raa, oss fær lang’ ut skrivaren.» Saa trængte de
paa, og sorenskriveren maatte rømme nd bagveien og stænge
sig inde.
Paa et høstthing paa Kvammen blev der uenighed med fogden
Schrøder (1848—57) om skatten. Folk stormede paa og gik over
skranken i thingstuen, og skriveren frygtede for, at de vilde
skyde ham gjennem vinduet. Om kvelden slukkede de lyset, saa
fogden og fuldmægtigen maatte rømme.
Efter Kristian V’s norske lov havde præsten ret til en
høstdag eller en dags arbeide om høsten af alle de husmænd, som
ikke betalte tiende, og efter husmandsloven af 24de september
1851 skulde husmændene istedet betale 12 skill. (40 øre) om
aaret; men de præster, som sad i embede, skulde beholde
høstdagen som før. Om dette opstod der strid mellem rindølerne
og provsten Fyhn (1833—56). Høstdagen havde tidligere ikke
været krævet saa strengt, men Fyhn krævede det, som loven
bestemte, og rindølerne negtede; de vilde ikke betale mere end
8 skill. (27 øre), som daglønnen dengang var. Vilde ikke præsten
tage mod det, saa vilde de heller gjøre sit (lagarbeide. Saa
samlede der sig en dag om høsten 76 mand og drog ned til
Surendalen, hvor de paa præstegaarden hverken var forberedt til at
give dem mad eller arbeide. De blev sat til at tage op poteter
og næper, til at grave op pløjeland og til at rydde bort busker
i kalvehagen, medens der blev kogt store mængder grød og hest
sendt til Surendalsoren, hvor der var et sildestæng, for at skaffe
mad til alle disse folk. Præsten var glad over, at han blev
dem kvit.
Paa uviljen mod embedsmændene var det at John Neergaard
byggede sin agitation, der begyndte omkring 1826 og fortsattes
i en lang række af aar, i 1830 med det, skrift, som kaldtes
Ola-bqka» («En Odeismands Tanker om Norges nuværende
Forfatning»).
He du løst aa ble stortingsmann?» sagde han engang paa
sine gamle dage til en bonde. «Saa ska’ e’ sei’ de’, kosles du
ska’ bli de’. Sjaa te aa finn’ ut alle mogele misgjerninga
aat embætsfolk, aa sei de’, saa fær du folke me’ de’. Saa
gjor’ e’.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
