Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
998
ROMSDAI.S AMT.
konservatisme, som maatte ansees i fortrinlig grad at hore hjemme
hos den bergenhusiske race, var den værste anstødssten for enhver
reform. Hertil kom, at folk ikke befattede sig med anden
læsning end den religiøse, og det netop af det strengeste slags,
f. eks. Linderots prædikener og den mængde af saakaldte
traktater, der i et slet sprog uden gnist af høiere sving tjente til
at udbrede mørke istedenfor lys. Enhver oplysning, hentet fra
naturvidenskabens gebet, betragtedes med mistroiske, fortrædelige
blikke. Nedsunken i dette aandelige eneboerliv stod befolkningen
næsten ntilgjængelig for den mere oplystes paavirkninger,
fornemmelig for embedsmandens; thi det sporedes snart, at der mellem
befolkningen paa den ene og embedsmanden paa den anden side
var et svælgende dyb; befolkningen betragtede embedsmanden
som noget fiendsk, der i det høieste blot kunde tolereres.
I den sidste menneskealder er der gjort store fremskridt paa
alle felter i Romsdals amt, ikke mindst paa Søndmør. Tilstanden
var for halvhundrede aar siden en helt anden end nu ; paa mange
steder i fjorddalene levede folk helt ensomt, og forbindelsen med
uden verdenen var besværlig.
Blandt gamle skikke omtaler Strøm disse :
Naar klokkerne begyndte at ringe, medens kirkefolket enten
stod paa kirkegaarden eller var paa veien til kirken, løftede hver
mand paa sin hat og lyste velsignelsen over sig. Nogle brugte,
naar de roede i maaneskin og kom under et fjeld, hvor skinnet
tabtes, ogsaa at løfte paa hatten, og syntes derved ligesom at ville
takke Gud for den nytte, de havde havt af dette nattelys. Andre
løftede paa hatten, naar de første gang saa nymaane.
Kør Strøms tid var det en meget gjængs skik at bede til
bueskab; det förste aar en uiand satte bo, for han om i sognet,
og begjærende af hver mand et fad korn til foræring, hvilket han
samlede i en sæk. At se en mand med en hvid sæk paa ryggen
og stok i haanden, blev da paa den tid anseet som et vist tegn
paa, at det var en saakaldt bueskabsmand ; men da det trygleri
begyndte at gaa forvidt og at falde besværligt, da mange giftede
sig, blev det ved amtmand Soelgaards foranstaltning afskaffet.
ßrj’guing af øl til visse tider af aaret var efter de gamle
love en hellig pligt; allerede før kristendommens indførelse
bryggedes ol til jul, og sagaerne beretter, at Haakon den gode satte
ind i loven, at julen skulde begynde paa den tid kristne folk
begyndte, og da skulde hver mand have mælisøl, ellers skulde
han betale bøder. Baade Olav den hellige og Magnus Erlingsson
bestemte om çlgerö i Gulatingsloven, og satte straf for den, som
undlod at brygge øl. Disse religiøse forskrifter er efterlevet paa
sine steder ind i det 19de aarhundrede, se beskrivelsen af Lister
og Mandals amt, bind I, pag. 452.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
