Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
95 1
Paa Søndmør holdt de sig til 1733 efter dagbog af Vasbotn,
hvor det heder:
1741 døde provsten hr. Otto Pedersen Finde, 83 aar gammel.
Han havde været præst i Volden i 50 aar. 1 hr. Ottos tid var
julegjæstebud brugelige, saaledes at en mand i hvert bygdelag om
aaret skulde brygge en tønde eller to med øl, ofte mere, og det
blev paalyst fra prækestolen, naar det skulde gaa an, og da maatte
alle mand i hvert bygdelag komme til samme gjæstebud, hvor
præsten selv var tilstede og tog sin tiende og anden rettighed af
honderne. Men den skik blev aflagt omtrent 1 733.
Drikkelagets religiøse karakter er her tilkjendegivet derved,
at det paalystes» fra prækestolen.
Langt ned gjennem tiderne var det skik, at sende nyfødte
børn til kirken for at faa dem døbt.
Man havde i Kvernes eksempel paa, at barn, som blev født
just som folk reiste til kirke, straks blev stellet og sendt efter til
kirke for at blive dobt samme dag.
1 den enslige bygd Geiranger var der, skriver E. Hole, indtil
for ca. 30 aar siden stille og fredeligt, og stille og fredsommelige
var dens beboere. At nogen kivedes, blev anseet for en stor
skam. Slagsmaal fandt aldrig sted andet end mellem smaagutter,
og en hændelse var det, at nogen havde processer. Sønner og
døtre lærte nøiagtig sine arbeider, saaledes som fader og moder,
bedstefader og bedstemoder havde gjort dem. Selv klædedragten
maatte holdes i beskedne farver og former og svare til skik og
brug efter de forskjellige aarstider Dristede nogen sig til at
gjøre en forandring i klædedragten, om det kun var paa en enkelt
prækedag, var det, som om han efter det ikke hørte til samfundet,
og det kunde endog forspilde den almindelige agtelse i lang tid.
De største hændelser, man hørte om, var, at et eller andet
stort skred var gaaet, eller at en stor vandflom havde gjort skade.
En vigtig tildragelse i aarets løb var ankomsten af bygdens jægt
med varer fra Trondhjem.
Endnu i den første halvdel af det 19de aarhundrede var det
et særsyn i de afsides fjeldbygder, at se folk, som ikke hørte
hjemme der, og mange havde aldrig seet folk fra andre landsdele
uden præsten og nu da fogden og skriveren; ingen kom til dem,
og selv kom de ikke udenfor dalen. Dette er efterhaanden helt
forandret ved nye veie og fremfor alt ved dampskibsfarten paa
fjordetie. Efterhaanden er for endel udjevnet den forskjel, som
der var og er mellem bygdelagene. Eiendommeligheder forsvinder,
og de gamle nationaldragter har maattet vige for en nyere og
tildels hensigtsmæssigere klædedragt.
Kom der en fremmed, maatte han gjøre rede for, hvem han
var, hvor han kom fra, og hvor han vilde hen, og hvad han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
