Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BE TOLKNING.
1005
noksaa foranderlig og har ikke noget karakteristisk særpræg. Det
samme er og, men i mindre grad, tilfældet i Ulvundeidet herred,
som udgjør den inderste del af den lange, smale halvø mellem
de to nordmørske fjorde. Øksendalen og Sundalen derimod er
fjelddale, hvortil der næsten aldrig sker nogen indflytning. Racen
her er derfor temmelig konstant, der tilfores ikke nyt blod, hvilket
giver sig tilkjende i folkets baade ydre og indre habitus. I
Sundalen f. eks. er omtrent hele bygden en hel stor familie, i
aarhundreder har der fundet indgiftning sted inden nogle oprindelig
faa familier. Derfor er ikke befolkningen saa kraftig, som man
kunde vente, og der findes foruden megen anæmi og klorose
adskillige nervøse sygdomme og sindssygdomme. Paa den anden
side er sundølerne i nogle retninger dygtige folk, især har de
mekanisk færdighed og er flinke jægere og fiskere. I sine gamle
vaner og skikke og i gaardsstellet holder de almindelig fast paa
det gamle, nedarvede, og i alt saadant er de meget konservative.
Sundalselven er i sin helhed bortforpagtet til laksefiskeri og
indbringer aarlig ca. 16 000 kr. i forpagtningsafgift. Disse let
erhvervede penge gaar ofte saa let-, som de kommer. Adgangen
til at forbruge indtægterne lettes ved den store mængde
landhandlerier, hvor der sælges en masse mindre værdifulde varer af
forskjellig slags. Sukkertøi, chokolade etc. indføres i mængde.
Befolkningen er ædruelig. Med rensligheden i husene staar det
ikke saa daarligt til, rensligheden paa kroppen er mindre her som
i de fleste bygder.
Kosthold. Om kostholdet paa Søndmør omkring 1760
beretter Strøm, at bygget enten rent eller blandet med havre brugtes
til suppe og grod ; havre alene brugtes til brød. Fladbrod bagtes
undertiden af rug; men det brugtes kun ved høitideligheder.
Lefser bagtes ogsaa af rugmel paa samme maade som fladbrød,
men med den forskjel, at de ikke stegtes saa haardt og holdt sig
derfor altid bløde. Lefser, besmurte med smør og ost, lagdes
sammen i en trekant, og brugtes dels som bryllupsret, dels til
uventede gjæster. En velholden bonde var sædvanlig hele aaret
forsynet med lefser. Surbrød, der kaldtes stumpbrød, bagtes kun
af faa, men kjøbtes af handelsmændene tilligemed kringler og
kavringer.
Den sædvanlige suppe bestod kun af bygmel og havremel,
som kogtes i vand med syre, sur valle, sjelden i melk. Grøden
kogtes paa samme maade, kun tykkere; den spistes altid med
melk eller øl. Kjød brugtes kun sjelden, og ikke ferskt, men
vindtørret og skaaret i smaa stykker, paa hvilke kogtes en suppe
med erter og gryn under navn af kjødgryn.
Af melk lagedes gutnmegrød, som bestod af sterkt sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
