Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1006
ROMSDAI.S AMT.
kogt melk, blandet med lidt gryn og mel; dernæst rommegrød,
soin kogtes af romme, og blandedes med lidt mel; videre dravle,
som blot bestod af sprængt og sterkt sammenkogt sød melk.
Disse tre retter brugtes sædvanlig kun i brylluper og gjæstebud,
og ansaaes som de største delikatesser. Sold, som og kaldtes
melk og brod eller skjørsuppe (skyrsoppa), var almindelig
melke-mad og god sommerkost. tillaget af skyr eller sur melk, hvori
brødes fladbrød. Af gjetemelken lagedes gjetemelkssuppe, en tyk
og kraftig suppe, saa et maadeligt fad fuldt kunde mætte et halvt
snes personer. Gjetemelksskjor er sur gjetemelk, blandet med
komelk, skiltes ad og kogtes sterkt sammen, til den blev tyk
som en grød. Af melken tilberedtes og knaost, mysebrim,
skjør-ost eller gammelost. Melkemad brugtes af alle, men især i
fjordene, hvor folket mest levede af budraatt eller melk og alt hvad
deraf tillages, og derfor i husholdningen kun brugte lidet korn
og mel. Det var regel blandt fjordfolket, at melet ikke skulde
bruges til suppe og grod, for det var blevet 1 eller flere aar
gammelt; ja nogle havde 5 aar gammelt mel, og sagdes at spare
en tredjedel af det, som ellers brugtes i husholdningen, da
saadant mel antoges at mætte snarere, skjont det har en temmelig
harsk og bitter smag.
Ved sjøkanten brugtes fiskeretter, men i fjordene lidet fisk.
Saaledes kamshoveder eller torskehoveder fyldte med kams, som
bestod af banket torskelever æltet med mel og lidt kummen; de
kogtes i vand. Dernæst kumperuter eller boller, som bestaar af
banket og med mel æltet fiskerogn; kogtes i vand, sjelden i
melk. Endelig "brugtes fiskeboller, runde boller tillagede af fersk
fisk, som bankedes og siden blandedes med melkummen og nogle
smaa stj-kker flesk. Disse og flere slags fiskeretter var
almindelige blandt oboerne, hvorhos fisken selv brugtes stadig dels fersk
dels saltet eller vindtørret. Det er mærkeligt, bemærker Strøm,
at skjønt fisk var den daglige kost, ansaaes den dog i brylluper
og gjæstebud som den fornemste ret, og sattes altid først paa
bordet, hvilket synes at stride mod menneskers almindelig smag,
som sædvanlig foragter eller vrager det, hvoraf de har en
overflødighed.
Maaltiderne var om vinteren kun 3 om dagen, men om
sommeren 4; i nogle bygdelag 5. De almindelige maaltider var
frokost tidlig om morgenen, daurmaal kl. 1 1 om formiddagen,
nonsmad kl. 3 om eftermiddagen, og endelig kveldsmad sent om
aftenen.
Den sædvanlige drik var især syre (sur valle), blandet med
vand, eller og skyr (sur melk), ligeledes blandet; begge dele kaldtes
blande. 01 brugtes mest i julen og ved andre høitideligheder
som i brylluper og barseler; i den daglige husholdning brugtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
