- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
1015

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BE TOLKNING.

1015

brød er ofte daarligt, dels for surt, dels deigagtigt. Grovbrød
(rug) bruges saagodtsom ikke. Til jul og alle festlige anledninger,
som brylluper og begravelser, lages godt hjemmebrygget ol.
Begravelse og bryllup feires fremdeles 2—3 dage. Ved disse
fester er det skik, at gjæsterne som «gaave» bringer med sig et
stort smørstykke eller forskjellige sorter finere grød
(risengryns-grød, rømmegrød). Smorstykkerne, som er sirligt formede i
firkantede, udskaarne træformer, stilles sammen med
grødfadene i lange rækker paa langbordet. Af grødfadene spiser
flere gjæster samtidig, ikke med ske, men med sin kniv, og
grøden smøres i almindelighed paa smørrebrødet. De gamle,
store ølboller gaar flittig rundt, og man bydes altid velkommen
med en sup øl.

Efter en opgave, distriktslægen har faaet, omsættes der i
Sundalen herred for et par og tyve tusen kroner i kaffe om
aaret, hvilket gjennemsnitlig udgjør 12 kr. pr. individ.

I Surendalen er kosten gjennemgaaende ensformig og efter sigende
daarligere og tarveligere nu end for 20 aar tilbage. Dette tilskrives
foruden temmelig slette aaringer oprettelsen af meierierne. Den
nysilede melk, floden og smøret unddrages omtrent fuldstændig
husholdningen, for at erstattes af mindre nærende og for
sundheden delvis skadelige surrogater; tilbage bliver «meieri mel ken»,
den separerede melk, som er usmagelig og for mange maver
daarlig fordøielig; det er melk fra mange mere eller mindre rene
fjøs, neppe forbedret ved en kraftig rysten i blikspand under en
ofte lang kjørsel paa ujevne veie. Meierierne medførte et omslag
i gaard brugernes drift. Agerbruget og kornavlingen
indskrænkedes, idet melet kjøbtes billig; (let gode, hjemmeavlede mel
forsvandt af husholdningen for at erstattes af det vistnok ofte
forfalskede kjøbemel. Smørret erstattedes delvis af margarin, men
hyppigst af sirup. Da den nysilede melk kom hort fra
husholdningen, øgedes kaffeforbruget enormt; hertil bidrog ogsaa, at det
hjemmebryggede øl, som folge af den indskrænkede kornavling,
blev en sjeldenhed; det erstattes for en del af sirupsøl, men
kaffen er ogsaa her det vigtigste surrogat. Sæterbrugets
produkter, møsmer, ost og smør, gaar oftest til handelsmanden til
afbetaling paa gjæld. Salt kjød og flesk, poteter, brød og grød
samt meierimelk er hovedindholdet af de daglige maaltider. Om
høsten kommer kvæghandlere tilreisende og opkjøber slagtekvæg,
og derved er ogsaa kjøclforbruget mangesteds indskrænket. Fisk
og sild er, paa grund af den lange afstand fra sjøen, sjeldnere.
Sukkerforbruget tiltager. Kaalrabi og gulerødder bruges sjelden;
erter almindeligere. Grøntsager, frugt, naar undtages svedsker og
rosiner, bær og saft benyttes rent undtagelsesvis.

Kostholdet i Surendaleu er ofte dette: Føreaabit kaffe og kage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/1037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free