Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1014
ROMSDAI.S AMT.
og smorrebrød. Saa arbeides der til kl. Il1/«, da dugur indtages,
og den bestaar konstant af bygmelsgrød og melk; herefter igjen
hvil til kl. lVs, da man, før man gaar til sit arbeide, faar kaffe
med «kak» og smør til. Kak er almindeligt brød, ovnsbrod.
Kl. 4 spises dagens hovedmaaltid, som kaldes non». Til dette
maaltid er der varm mad, undtagen kanske paa den varmeste
aarstid, en kjødret eller fiskemad. Kjødet bruges næsten
bestandig kogt, sjelden stegt. Kn meget almindelig ret er den
saakaldte «kjødgryn», en suppe, kogt paa salt eller ferkst kjød med
kjødbiterne opi og tilsat gryn, fleskebiter og poteter. Sild bruges
meget, mest som spegesild med poteter, fladbrød og koldt smør
til. En eiendommelig og meget brugt ret er «sildbol» (sildeboller).
Sildbol laves ved at ælte sammen hakket sild og flesk med bygmel
og revne poteter, formes i appelsinstore boller og koges.
Sildbollerne ser graa ud, spises med fladbrod til og ofte sammen
med melkesuppe eller niysesmorsuppe. Om sommeren er det
meget almindelig til nons at have spegekjød, poteter og tj-k
melk. Fisk bruges, naar den kan faaes, mest som kogt fisk,
med poteter og koldt smør til. Mellem nonstid og kveldsverd
faar man ikke sjelden kaffe og smorrebrød igjen. Kveldsmaden
kl. 8 er bygmelsgrod og melk, som staar igjen fra middagen.
Fordøielsessygdomme er ikke, som mange andre steder, saa
rent overvældende her. Sikkert er det imidlertid, at kosten
kunde gjores baade alsidigere og mere økonomisk (der bruges
svært meget smør i husholdningerne), og hang til vomfyld er vel
heller ikke nogen fysiologisk nødvendighed. En mangel er det,
at der bruges saa lidet grøntsager (ikke engang erter) og saa lidet
bær. I den senere tid, siden meierierne er oprettede, og siden
haandseparatorer er komne i brug paa næsten hver gaard, bliver
det mest-separeret melk, som bruges i husene; men sundølingen
har dog endnu vist at holde tilstrækkeligt smør for sin
husholdning, og han har en fordom mod margarinen, saa han, hvis det
kniber paa smøret, heller end at bruge margarin tyr til sirup,
som ogsaa i store mængder bruges i husholdningerne til brødet,
paa brødet og i suppe. Sine melkeprodukter udnytter han paa
forskjellig vis, han har saaledes flere slags ost: saupost, myseost,
hvid ost, gammelost (findes paa hver gaard) og surost. Sæterbrug
er almindeligt om sommeren, og i den tid lukkes meierierne.
God gjetost lages et par steder. Som korn dyrkes i bygden til
føde mest byg, dog ogsaa i den senere tid blandkorn. Kornet
skilles (det lette fjernes) enten ved rensemaskine, bedre dog ved
kastning med haand, tørres i badstuer og sammales paa bygdens
egne kværne. Bygmel bruges til bagning af fladbrød, der spises
til alslags varm mad, og desuden til grød. Til brød (ovnsbrød,
kak) bruges indført, sigtet mel, ofte sættes sirup til deigen. Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
