Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
I 1017
vævestole; de gamle saakaldte opstagange var for længe siden
aflagte.
Bøndernes klæder var næsten ens overalt; kun at
mandfolkenes yderste vadmelstroier var af forskjellig længde. Øboerne
brugte dem korte som trøier, saa de rak ikke længere end til
lidt nedenfor beltet. Fjordfolket brugte dem mere side, og desto
sidere jo længere man kom ind i fjordene, saa at de tilsidst rak
næsten ned til knæerne og skjulte en vest eller undertrøie, som
var noget kortere.
For øboerne, som havde med sjøbrug at gjøre, var de korte
klæder bekvemmest, og de havde desuden forskjellige slags sjøklæder,
som bukser af seildug, her kaldt kannifas, eller af skind beredet
med tran; videre skindhatte, som i form ligner de sædvanlige
hatte, men bestaar af sammenvalket uld, overdraget med skind;
skindærmer eller korte ærmer af skind, skindstakke, det er vide
kofter af samme slags skind som hat og bukser og kun lidt
aabne i brystet, saa de maa føres ned over hovedet som et skjørt
eller skjorte, hvilke sjelden brugtes uden til sjøs; i almindelighed
bares kun et saakaldt bringeskind eller et stykke skind, som
hænger om halsen ned paa brystet og bindes fast om livet.
De havde oftest støvler paa, og især i bryllup, da det vilde
ansees for uanstændigt at bruge sko og strømper. I fjordene
brugtes sædvanlig snesokker istedetfor støvler, bukser af
sems-læder istedetfor seildug eller skind beredet med tran, forede
huer istedetfor skindhatte, knapper i trøier og spænder i sko
istedetfor hægter og skoremme. Skjønt der i fjordene var sterkere
kulde, gik folket der dog lettere klædt end ved havkanten, (le
havde kun en kjole og vest uden halsdug, men øboerne bærer to
eller tre trøier og dertil baade brystdug og halsdug. De ugifte
bønder ragede overalt sit skjæg og lod det ikke vokse, førend
de blev gift, da de sædvanlig beholdt skjægget paa hagen i det
mindste.
Pigerne havde før det blotte haar bundet op med uægte
sølvbaand ; paa Strøms tid brugte de overalt hvide linnede huer
med kniplinger for, undertiden ogsaa huer af kotton, kalemank
eller silketøi, blot med en linned kniplingsstrimmel nedenunder,
som kaldtes skaut.
Konerne bar altid, til forskjel fra pigerne, sorte huer af
klæde, silke eller floiel, som de kaldte svartehuer.
En’ nygift kones hue maatte altid bestaa af fløiel eller silketøi,
og brugtes i hendes levetid til stas; til dagligt brug bares huer af
sort klæde. Der brugtes korte og trange troier baade af koner
og piger; og desuden snørliv, som var endnu kortere, og bestod
af vævet livstykke, men bundne ærmer, og snøredes foran med
en lidse, istedetfor at troierne kun blev tilhægtede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
