Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1018
ROMSDAI.S AMT.
At have et angstei eller en forgyldt sølvmynt, fæstet til en
sølvkjæde, hængende om halsen ned paa brystet, var meget
brugeligt, især naar en pige skulde pyntes til brud.
Angstei kommer af det latinske agnus Dei (Guds lam), et
solv-stykke, fæstet til en kjæde, og da enten et billede af skikkelse som
et lam eller maaske et slags mynt med saadant præg; thi paa
Strøms tid anvendtes altid til saadant brug en eller anden gangbar
mynt, almindelig et tomarksstykke eller en anden sølvmynt af
lignende størrelse, som rundt 0111 forsynedes med hemper, hvori
hang smaa og tynde sølvstykker.
Ved brylluper brugtes sølvkrone, derhos sølvkjæde og
silke-baand over skulderen og brystet, og et sølvbelte om livet, hvilket
kaldtes stølebelte.
Farven paa klæderne var vel forskjellig, men almindelig
enten graa eller sort. Den graa var oftest uldens naturlige farve,
og derfor almindeligst, den sorte farve kom af et vist slags mvr,
kaldet svartedippel, som findes i alle bygdelag. Denne myrjord
er meget blød og fin under fingrene, og kan bruges paa alle
aarets tider. Først koger man orebark i vand, og sætter den
hen for at gjære; derefter koger man det tøi, som skal farves
sort, først i orebarken og siden, efterat det er torret, i dippel
eller myrjord, blandet med vand, en eller to gange; endelig
tørrer man tøiet paany og banker det vel af, saa at støvet eller
jordpartiklerne, som folger med dippelen, kan gaa af.
Næst den sorte farve var den rodbrune almindelig, den
tillagedes af orebark og et slags mose, kaldet kork (lichen saxatilis).
blandet med orebark. Den rode farve, som berededes af fægre og
af hvidkork (lichen crustaceus exalbido-virescens), bragtes kun af
fjordfolket langt ind i fjordene. Den gule farve lagedes dels af
urten jamne [lycopodium s. sabina silvestris), dels af pors (mijrica).
dels ogsaa af birkelov; den var mer almindelig og overalt i brug.
Grønt farvedes her almindelig med urten skore eller grønblad
{scabiosa s. morfus diaboli).
Til blaa farve brugtes mest indigo alene; eller og gjordes
tøiet først gult med jamne og dyppedes siden i indigo; de mest
sparsomme samlede kluder af blaat klæde, lagde dem i et kar
med urin og satte dem saaledes hen i møddingen, indtil al
farven var trukket ud, da de siden satte den paa andet toi.
Lidt garn eller traad kunde og farves blaat med urten
blaa-klokke.
Fra Aure beskriver Schøning klædedragten fra 1773.
Mandfolkenes klædedragt var korte, sorte eller morkegraa
troier med hegter i; derunder brugtes tildels hvide eller brune
eller blaa undertrøier eller veste med knapper i, mest af vadmel;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
