Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1024
ROMSDAI.S AMT.
hen til agrene i Almberglierne. Det likte ikke jutulen, og saa
tog han nogle digre stene og slængte ivei. Han tænkte, at hau
altid skulde faa tyvesmalene af veien. Om det lykkedes eller
ikke, er der ingen som ved; men vist er det, at stenene han
kastede, ligger der endnu. En af dem er saa høi, at folk maa
bruge stige for at komme op paa den.
Det væsen, som paa Søndmør kaldes hokke og paa Nordmør
bobbe, sammenstilles med jutulen, men maaske ikke med fuld
grund, som de nedenfor meddelte beretninger viser.
Kokken og bobben har vistnok overmenneskelige dimensioner
og kræfter, men han er saa vidt folkelig, at han kan gaa paa
frieri til jenterne og seile med fisk til Bergen, saa han ofte
kanske er niere beslægtet med hittfolket og huldrefolket end med
jutulen, og tiere træk, som tillægges bokken eller bobben, falder
fuldstændig sammen med det, som andre steder berettes om
hittfolket.
Bokken paa Storeskjær.
(Hera.)
I gamle dage boede der en bokke paa Storeskjær. Han havde
en broder, som boede paa Flo, i fjeldet der. En gang skulde
Flobokken drikke jul hos broderen paa skjæret. Juleeftermiddagen
gik han ned til sjøen, og da saa han en mand, som kom roende
langs med landet. Han raabte paa ham og bad ham komme i
land, saa han fik snakke med ham. Manden gjorde det. Da
lian var kommen hen til land, spurgte bokken, om han vilde
skydse ham ud paa Storeskjæret om kvælden, fordi han skulde
hen og se til broderen. Manden sagde, som sandt var, at det
var langt at ro, og det var sent paa kvælden ogsaa. «Du skal
slippe at ro,» sagde bokken, «det skal jeg gjøre selv, men jeg
maa faa andre kjeiper paa baaden, end de du har.» Hau stod
og holdt paa et par aarer, og de var af jern. og jernkjeiper havde
han ogsaa. Manden havde liden lyst paa denne færd, men han
turde ikke sige nei heller, og saa blev det slig, at han skulde
være med. «Du skal tage et plogjern og have i vanten paa den
haanden, du hilser med,» sagde bokken, «for bror min er fast i
klyperne.» Selv tog han jernkjeiperne og satte paa baaden. Da
alt var færdig, skjøv de fra land og bokken satte sig til aarerne.
«Du kan sætte dig bag i baaden, du,» sagde han til manden,
«og saa maa du holde dig godt fast. Behøves det, kan du ose
lidet grand.» Det var gut, som kunde ro — det var synd at
sige andet, for sjødrevet stod over baaden, saa han fik nok at
gjøre, han som skulde øse. Stundom gik det slig, at hau havde
nok med at holde sig fast. Kæd var han ogsaa, saa han skreg
af og til, men bokken mente, der stod ingen ting paa. Det gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
