Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BE TOLKNING.
1023
bjerghammer og voldte ved stødet et hill, som endnu sees; men
saa sank skibet lige ned og blev forvandlet til en flu, som nu
kaldes Stavsetfluen ; det er en af de bedste fiskepladse i fjorden.
Paa nordostsiden af Sandø i Sande herred ligger et fjeld
som kaldes Skyrfjeld, som har navn efter skyr, tyk melk, surmelk.
Fjeldet bestaar af en lys stribet gabbro, og feldspaten i denne
sten er hvid som hvidt kornet sukker. Der er af denne bergart
lyse urer med sten og sand, saa at fjeldet kan sees paa lang
afstand. Det er en gygr, som her har spildt sur melk paa fjeldet,
deraf den hvide farve. Gygren blev forfulgt, og paa flugten
mistede hun pinden, som holdt laaget paa den amber med skyr,
som hun bar. Det er denne spildte melk, som her har sat farve
paa fjeldet.
Troldpilen ved Bolsø kirke.
(Sagn meddelt af Henrik Ibsen.)
Paa en af sine reiser lagde Hellig Olav engang tillands med
sine skibe ved Bolsø i Romsdalsfjorden. Her tyktes ham være
et godt sted at bygge en kirke paa ; han kaldte da almnen sammen
og flk den til at tinge bygmester. Rygtet om denne kirkebygning
spredte sig vidt og bredt og rak da tilslut ogsaa frem til en
trold-kjærring, som paa den tid holdt til paa fjeldet Skaala i Veø
sogn, 1 mils vei fra Bolsø. Det hugede hende naturligvis ikke,
at der reistes en kristen kirke saa nær ved, og hun besluttede
at volde værket et bræk, naar tiden kom. Hun forhastede sig
dog ikke, men da kirken var saagodtsom fuldreist, tog hun en
dag sin armbue frem, lagde en pil paa strengen og skjød. Pilen
rak dog ikke saa langt, som sigtet var, men traf i jorden et
stykke fra kirkegaarden, hvor den blev staaende, og hvor den
endnu er at se lig en bautasten. Den er 6—7 alen høi.
Sly nyst a dju tulen.
En jutul boede paa Slyngstadfjeldet, hans nærmeste nabo
boede paa Stavsetfjeldet, tvers over fjorden. Slyngstad jutulen
raabte en dag over til Stavsetjutulen og spurgte efter nyt. Denne
holdt netop paa at spise skjyrsuppe og svarede derfor ikke. Da
blev Slyngstadjutulen vred og kastede med begge hænder en sten
mod Stavsetfjeldet, og den dumpede ned i Stavsetjutulens suppe.
Det var grovt kaasleg, sagde Stavsetjutulen, tog stenen og kastede
den ude’nfor fjeldet og ned i fjæren. Stenen sees der endnu og
kaldes Kaasen. Den er saa stor som et lidet hus.
Jutulen paa Duvaasen.
Engang sad der en jutul paa Duvaasen og saa ned i
Rin-dalen. Da mærkede han, at gjeterne hans holdt paa at komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
