- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
1026

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1026

ROMSDAI.S AMT.

gik tilsidst ud af mastehullet, men det rareste var, at den stod
alligevel. Nogen var det, som holdt den, det var let at forstaa.
Da de kom syd om Randeberg, söndenfor Stad, gav vinden sig.
De hørte da tydelig, hvorledes bokken pustede tungt: «Aa jøye
mig!» Gamlingen havde havt et strævsomt arbeide, for det var
10 miles seilads paa bare livet.

De nordmørske beretninger om bobben gjør dette væsen
endnu mere menneskelig, end bokken er i de søndmorske sagn.

Bobben paa Musgjerd.

I Klingfjeldet ved Musgjerd i Sundalen holdt der til en
bobbe. Han holdt af en jente paa gaarden og søgte hende stadig
om natten som frier. Jenten syntes kun saa som saa om at
have denne frieren gaaende; hun var alt kjæreste med
gaards-gutten Olav. Alligevel kom bobben kvæld paa kvæld og vilde ind
paa loftet. Saa blev Olav ogsaa lei over uroen, som bobben
voldte; en kvæld, han laa ved side af kjæresten paa loftet, tog
han en ladt bøsse med. De havde ikke ligget længe, før de saa
bobbens svære næve gribe tag i loftgluggen. Olav var ikke sen
til at skyde, og bobben satte i vei og skreg og jamrede: «O’av!
O’av!»

Bobben turde da ikke mere vove sig paa loftet til jenten,
men alligevel holdt han sig ikke borte fra gaarden. I nøststuen,
hvor der var kjøreler og redskaber, begyndte det hver nat at
ramle forskrækkelig. Bonden paa gaarden, Fredrik Musgjerd,
og hans naboer og andre af bygdens folk fik da bobben fat og
satte ham ind i Klingfjeldet, hvor han hørte hjemme. To raa
oksehuder blev lagt ind til ham; af disse skulde han hver
julekvæld nappe et haar. Naar bobben havde plukket dem snaue,
skulde han faa slippe ud.

Dette sidste træk minder om de beretninger, hvorefter præster
med svartebogen sætter fanden til et eller andet endeløst arbeide.

Den sidste del af sagnet henføres ogsaa til en anden bobbe
i Sundalen, som kaldtes Birkestølsbobben. Det er i egnen
omkring gaarden Snøva i Sundalen, at troldene helst holder til.

Paa den søndre side af elven i Sundalen, lige overfor
Hov kirke, ligger Julevoldene, hvor underjordiske holder til.
En bobbe derfra kom ofte ned til gaarden Mæle og holdt til
paa laaven. Man vilde gjerne være tilvens med ham, og
han fik derfor ofte rømmegrød. Men en jente, som skulde
bringe grøden til ham, spiste selv grøden op. Da tog jutulen
hende fat og dansede hende næsten ihjel, idet han sang:
«Aa du ska faa dansa, aa du skaa faa snu, for du aat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/1048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free