Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BE TOLKNING.
1027
grauten for bobben du!» Saa vilde de gjerne blive bobben
kvit. Der kom en fin farende gjennem dalen, og han lovede at
binde bobben for god betaling og et loddent kalveskind. Til
Ole Mæles forundring borede finnen et stort hul i foden af fjeldet
Kalken, puttede bobben ind i hullet og kastede saa kalveskindet
efter ham med de ord: «Du skal hver julekveld kun tage et
haar, til skindet er snaut, da kan du komme frem igjen.» For
aabningen satte finnen en sten, som er lysere end den i
fjeldvæggen, og det sees tydelig endnu.
Birkestølsboblen.
Ved Øvre Nesja holdt en bobbe til; han boede paa Birkestolen,
og derfor kaldtes han Birkestolsbobben. Han vilde gjerne holde
jul, men da han ikke kjendte tidsregningen saa nøie, pleiede han
ved juletider at gaa til Nesja, kravlede op paa taget der og kigede
ned gjennem ljoren. Hvis Nesjamanden havde «rødt øl» i bollen,
gik han hjem og stelte til jul. En gang blev han narret. Han
fik paa Nesja se noget i bollen, som lignede øl, men det var
myse. Jutulen tog det for øl, gik hjem og holdt jul for tidlig.
Denne bobbe gjorde intet ondt, men bønderne likte ikke hans
besøg, thi de trykkede ham ind i Klinghammeren mellem Gjøra
og Gravem. De gav ham med en raa oksehud, og han skulde
hver juleaften have lov at tage et haar. Naar huden var bleven
snau, skulde han blive fri.
Disse beretninger om bokken og bobben har, som berørt,
træk, der minder baade om jutulen og om hittfolket. Ivar Aasen
forklarer en bokke som en stormand, mægtig mand, men ogsaa
som busemand, spøgelse, ogsaa vætte, en af de underjordiske.
Bokkefingjen betyder underlig, særsindet, som en skifting.
Bobbe forklares af Aasen ogsaa som busemand, skræmsel,
ogsaa spøgelse, og som lig bokke og svarer til buve i Telemarken
og Hallingdal.
Kvernhusbobbev holdt til i lien ovenfor Mæle mellem Store
og Lille Haremsaa. Julekvælden kom han til Mæle; han var saa
lang, at han stod paa knæ paa dørstokken og lagde hænderne
op paa slinderne eller bjelken i de gamle røgovnstuer. Slig stod
han, naar han julekvælden kom til Mæle. Gamle Ola likte ikke
dette, for bobben spiste meget rømmegrød. Ola vilde skyde ham,
men bobben mente han var skudfri og sagde: «Eg er ikje ræd
gjeitjulpipa di, Ola Mæle.» Ola ladede da bøssen med en
sølvknap og skjød. Da raabte bobben 3 gange jamrende: «Aa mæ,
han Ola Mæle skaut mæ med gjeitjulpipa si.» Fra den tid var
han kvit Kvernhusbobben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
