Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BE TOLKNING.
1029
Furuen paa Valdesæteren.
Huldrefolket flytter ind i sætrene med sin buskab, naar de andre
folk flytter hjem. Paa gaarden Valdesæter havde huldrefolket
tilhold ved en stor furu tæt ved stølshusene, men naar gaardens
kreaturer drog hjem fra sæteren, tog de stølshusene i besiddelse.
Naar gaardens kreaturer i godt veir laa ude om natten paa sæteren,
vilde de gjerne holde til i det holt, hvor den store furu stod,
men her flk de ikke rast eller ro, men blev drevne hort.
Op-sidderne paa gaarden Flaate stølede ogsaa med sine kreaturer paa
Valdesætrene, og da Peder Flaate skulde bygge et nyt fjøs paa
sæteren, huggede han den store furuen i holtet, hvor huldrefolket
holdt til. Da Peder kom hjem fra sæteren, fortalte han til sin
kone Kari, at han havde hugget den store furu. Kari forstod,
at dette var galt gjort. Hun havde ofte seet huldrekallen komme
op fra vandet til furuen med en kasse med fisk paa ryggen.
Der vilde ske en ulykke, og der gik ikke lang tid, før der
indtraf ulykke paa ulykke. Peder stølede fremdeles med sine kreaturer
i 18 aar, men ethvert af disse aar døde der en af Peders kjør
paa sæteren, i 18 aar ialt 18 kjør, fordi han havde fældet furuen
ved sæteren.
Huldrer og huldrefolk. Huldrer betegner Strøm som et slags
skogfruer, som undertiden sees at drive kreaturer foran sig i
marken; disses kreaturer siges altid at have en blaa farve
ligesom huldrene selv. Huldren er bekjendt for sin sang eller
saakaldte huldreslaatt, som er en underjordisk musik, bestaaende i
en hul og sørgelig lyd, der ofte og paa mange steder siges at
skulle være hørt.
Hvorledes huldrefolket blev til, berettes fra Ulstein:
Hnldren.
(Ulstein.)
Tidlig en morgen var Vorherre ude og saa sig om. Han
blev træt og gik bort i stuen til Adam og Eva for at hvile lidt.
Da Eva saa ham, holdt hun netop paa med at stelle ungerne.
Nogle af dem var vaskede og pyntede, men somme af dem var
endnu uvaskede og ustelte. Disse tog Eva og jog ud i koven,
saa Vorherre ikke skulde se dem. Da han saa kom ind, spraug
de børn, som var inde, bort til ham. Han tog dem paa fanget
og legede med dem, og de blev saa glade. Men saa kom han
til at spørge Eva, om hun havde flere børn. Hun sagde nei til
det. Da blev Vorherre vred og sagde:
«Alle, som er dulde,
skal være hulde.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
