Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
ROMSDAI.S AMT.
Dermed gik han. Da Eva skulde se efter børnene i koven,
var de blevne saa rare og troldagtige, med lange haler og fæle
snyteskaft. Sinte var de ogsaa, saa hun vidste ingen raad med
dem. Hun maatte derfor jage dem paa skogen. Fra dem stammer
alle huldrefolk.
Huldren er ofte taknemmelig, men hun kan ogsaa være
hevngjerrig. Hun har kvæg som bønderne, og kan hytte eller give
kvæg, som følgende beretninger viser:
Huldregjeterne paa Mæle.
(Ørsten.)
Paa Mæle i Ørsten var der en gang en jente, som hver
sommer laa paa sæteren. Hun var en grei og snil jente, som
aldrig gjorde haugfolket tilmens. Hverken slog hun varmt vand
lige ud for døren, og heller ikke för hun med støi og sjau ved
nattetider. Haugekonen havde derfor fattet godhed for hende.
Saa blev jenten trolovet. Den dagen hun stod brud, kom der
to skinnende hvite gjeter gaaende til brylhipsgaarden. Nogle
gutter stod ude paa tunet. De begyndte at drille gjeterne. Til
sidst jagede gutterne dem bort, men gjeterne kom igjen og
brægede sagte. Saa hidsede gutterne hunden paa dem. Da hørtes
en lokkende kvinderøst fra fjeldet:
«Kille, Mille!
Kom geiterne snilde!
Vi’kje bruda dokke ha,
ska’kje hunden dokke ta »
Gjeterne sprang op over bjergsiden og blev borte inde i
Melshornet. De var nok tænkt som skaalgave til bruden.
Honstadgj eterne.
(Surendalen.)
Paa Honstad har de frem gjennem tiderne havt slige
ualmindelig store og vakre gjeter. Men at de har faaet saa gode
gjeter, gik saaledes til. En gang kom der om natten et lidet
kvindfolk ind til en af Houstad-kjærringerne. Den lille
haug-kone, for det var hun, klagede, fordi hun havde mistet sin eneste
ko, og saa spurgte hun Honstad-kjærringen, om hun vilde bytte
bort bjældekoen sin for fem vakre gjeter. Ja, hun var villig til
det. Om morgenen, da hun kom ind i fjøset, var bjældekoen
borte, men der stod fem vakre lyklegjeter istedet.
Skjerdingen paa Litleeng.
Paa Litleeng i Surendalen er en gammel skjerding, som der
ikke findes mage til. At den skjerdingen kom til gaarden, gik
saaledes til:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
