Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
I 035
ved klangen tilbagekaldtes en gjæterjente, som af de underjordiske
var indtaget i fjeldet.
Paa Nedre Nesja blev datteren bergtagen af huld rene, da
hun skulde bringe mad til faderen ved Kvernen. En dag da
moderen gjætede kjørene, kom hun og bad moderen ikke sørge
over hende, hun havde det godt og vilde ikke vende tilbage.
Hun ønskede, at de ting, hun skulde faa arve, maatte sættes
3 torsdags kvælder i rad ud i gangen bag ytterdøren hjemme;
hun vilde hente dem der. Saa bad hun moderen næste onsdag
komme frem paa bakken nedenfor husene, saa skulde hun faa se
hendes brudefærd. Moderen gjorde det, og hun havde aldrig seet
saa staselig brudefærd før. Det var en lang række af blaa
mennesker, ridende paa blaa heste og pyntede med sølvbelter og
søljer. Først red brudgommen og bruden, som havde krone paa
hovedet og megen sølvstas. Hun hilste til moderen, og det var
sidste gang hun hørte noget til den bergtagne.
.Tenterne paa Aaker.
Paa gaarden Aaker var 2 søstre. Den ene var flittig baade
sent og tidlig; kun af og til sad hun længe oppe i en kobaas,
naar søsteren stellede i fjøset. Den anden søster spurgte, hvad
hun bestilte der, og hun sagde, hun havde sit at samtale om
paa det sted. Saa kom hun helt bort og var ikke til at finde.
Men en kvæld kom hun igjen og sagde, at hun snart skulde
holde bryllup. De skulde faa se hendes brudefærd i
Kirkebrek-flaa oppe i Hovsnebben. Det gik, som hun sagde. Brudefolket
saaes i optog, og de kjendte hende vel igjen. Brudgommen saa
ikke rar ud, hans næse var saa lang, at den naaede ned paa
sadelknappen. Senere kom hun af og til hjem paa korte besøg
og sagde, at hun havde det godt med mad og drikke; men hun
saa ikke lykkelig ud. Sidste gang, hun kom, rakte hun blot
hænderne ind gjennem døren, de var da helt blodige, og hun
sagde: «Sjaa dette eg forvann, me di eg alle torsdagskvella
spann 1»
Harpebjerget kaldes et fjeld paa nordsiden af Stordalen
mellem gaardene Storheim og Mo. Det har faaet sit navn af den
underjordiske musik eller harpelyd, som skal være hort her i
gamle dage. Endnu mener man, at underjordiske har sit tilhold
her, ligesom man og om dem fortæller en og anden forunderlig
tildragelse; men alle disse beretninger smager, efter Strøm, altfor
meget af det fabelagtige, hvorfor han ikke vil falde læseren
besværlig med at anføre dem.
Paa gaarden Rellingen i Norddalen er en haug, kaldet
Fryden-borghaug, paa grund af den underjordiske, fortryllende musik, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
